Lystfiskeri i Midt- og Østjylland

Lystfiskeri i Midt- og Østjylland. læs alt om det her.

Lystfiskeri i Midt- og Østjylland – generel info

Lystfiskeri i Midt- og Østjylland kan dyrkes i søer, moser, put and takevande, åer, bække, fjorde og langs kysten. Nogle de bedste fjorde i Danmark, til fangst havørreder findes bl.a. i denne del af landet. En af Danmarks bedste lakseåer ligeså, nemlig Gudenåen. Det er også i denne landsdel, at Jyllands bedst søer til fangst af sandart skal findes. Hovedsageligt ved Silkeborg og Skanderborg. Også Tjele Langsø byder på udmærket Sandartfiskeri.

Flere af landets bedste havørredåer er også at finde i denne del af landet. Bl.a. Karup Å, Lilleåen og Vejle Å m.fl.

Midt- og Østjylland er et sandt mekka for lystfiskere, hvilket også gør sig gældende for flere andre landsdele, men der er alligevel noget ganske særligt over denne del. Diversiteten i fiskevandene, antallet af dem og kvaliteten af dem, ligger gennemgående højt. Naturen er også noget ganske særligt i denne del af landet.

En god del af Vestjylland hører også under Midtjylland. Læs mere om mulighederne i vest her: Lystfiskeri i Vestjylland…

Åer og bække i Midt- og Østjylland

Der er et stort antal åer og bække i Midt- og Østjylland. Ikke alle er lige fiskerige eller nemme at komme til. En del af dem er helt eller delvist ejet af det offentlige, nogle er privatejede og nogle lodsejere har lejet hele vandløbet eller en del af det ud til Sportsfiskeforeninger.

I de midt- og østjyske åer fanges oftest følgende fiskearter:

  • Havørred – Bækørred – Regnbueørred – Ål – Gråskalle – Rudskalle – Strømskalle – Aborre – Gedde, Rimte, Brasen, Laks, Sandart, Stalling.

Selvom flere åer i landsdelen ikke er lakseførende, forvilder der sig alligevel laks op i nogen af dem. Et godt eksempel er Vejle Å.

Køb fiskekort til de fleste midt- og østjyske vandløb her: Fiskekort…

Søer og moser i Midt- og Østjylland

Vil man dyrke lystfiskeri i Midt- og Østjyllands moser og søer er der også rig lejlighed til det. Mange søer og moser er offentlige, men ligeså mange, hvis ikke flere, er privatejede.

I denne del af Danmark kan fanges store søørreder. Især i Silkeborgsøerne og i Hald Sø nær Viborg.

Ofte kan man gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside og finde kort over kommunens søer og moser m.m., hvor der er frit fiskeri.

I Midt- og Østjyllands søer og moser fanges følgende fiskearter:

  • Gedde – Aborre – Ål – Rudskalle – Gråskalle – Knude – Sandart – Søørred – Brasen – Suder – Karusse – Karpe – Søørred.

Put and takevande

Put and takevande er at finde overalt i Midt- og Østjylland. Nogle har tilføjet muligheden for stør og karpefiskeri.
Det kan være en god ide at følge med på søernes respektive facebooksider, hvor man ofte får et godt overblik over, hvor mange ørreder der sættes ud i søerne.

I Midt- og Østjylland put and takevande fanges følgende fiskearter:

  • Regnbueørred – Guldørred – Bækørred – Brødding – Rødding – Tigerørred.
  • Sunshine Bass – Skælkarpe – Græskarpe – Spejlkarpe – Koikarpe – Læderkarpe – Russisk Stør – Beluga Stør – Hvid Stør – Hviluga Stør – Stjerne Stør – Sibirisk Stør m.fl.

Bemærk: Ikke alle søer sætter karper og stør ud. Og ikke alle søer sætter andre ørredarter/laksefisk ud end regnbueørreder. Læs mere på hver af søernes hjemmesider/facebooksider eller her: Put and Takesøer i Midtjylland…

Fjorde i Midt- og Østjylland

Her er flere fremragende fjorde at fiske i. Randers Fjord, Horsens Fjord og Vejle Fjord, men også Ringkøbing Fjord helt ovre ved Vestkysten.

Her er tale om vidt forskellige fjorde. Det både i form, omkransende natur, vanddybde og i 2 tilfælde, også fiskearter. Der er brakket vand i både Randers Fjord og Ringkøbing Fjord, hvilket også kaster muligheden for fangst af bla. gedde og aborre af sig.

I de midt- og østjyske fjorde fanges følgende fiskearter:

  • Havørred – Fjordørred – Hornfisk – Sild – Makrel – Ål – Ålekvabbe – Skrubbe – Multe – Gedde – Aborre – Helt – Havbars – Laks – Gråskalle – Stenbider – Torsk – Gråsej.

Læs meget mere om fiskeriet i fjordene her:


Obs: Overnatning ved eller nær ved fjordene kan findes på hver onlineguide.


Kystfiskeri i Midt- og Østjylland

Her er tale om kystfiskeri i særklasse. Alene det, at Djursland er en del af den brede vifte, gør kystfiskeriet i landsdelen ganske unik. Udenfor alle fjordene er gode kystpladser og mange af dem. På Djursland er der tale om perler på en snor. Kystpladserne i den vestlige del af Midtjylland tæller også muligheden for fangst af både pighvar og havbars.

Under kystfiskeri i Midt- og Østjylland kan man fange følgende fiskearter:

  • Havørred – Laks – Havbars – Makrel – Hornfisk – Skrubbe – Pighvar – Rødspætte – Tunge – Slethvar – Ising – Ål – Ålekvabbe – Fjæsing – Torsk – Sej – Multe m.fl.

Læs om de gode fiskepladser til fangst af bl.a. havørreder i Midt- og Østjylland længere nede.

Læs mere specifikt om: Djursland…

Havnefiskeri i Midt- og Østjylland

Der er flere fangstgivende havne i det midt- og østjyske. Her i blandt Randers Havn, Udbyhøj Lystbådehavn (Nord), Grenå Havn, Ebeltoft Havn, Århus Havn, Hou Havn, Norsminde Havn, Snaptun Havn og Juelsminde Havn m.fl. + de vestvendte havne, som du kan læse mere om i linket længere oppe.

Camping og lystfiskeri i Midt- og Østjylland

Flere campingpladser i Midt- og Østjylland ligger tæt på landsdelens helt gode fiskemuligheder. Campingpladserne lejer hytter ud, som man ofte kan benytte uanset årstid.

Der er så mange muligheder for lystfiskeri i Midt- og Østjylland, at det ofte kan betale sig at bruge flere dage i et bestemt område når man vil fiske.

Disse campingpladser ligger bedst i forhold til lystfiskeri:

Birkhede CampingRanders Fjord Camping –  Hjarbæk Fjord  CampingSøndervig CampingHorsens City CampingEbeltoft Strand Camping

Obs: Lystfiskeri i Midt- og Østjylland – Statens Fisketegn

Uanset hvor man fisker, dog ikke gældende for put and takevande, skal man have statens Fisketegn. Tegnet skal købes af alle over 18 år og alle under pensionsalderen. Læs mere om fiskeregler, statens fisketegn og hvor det kan købes her: Fiskeregler i Danmark og Statens Fisketegn…

Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri i Midt- og Østjylland.

Jari P.

Lystfiskeri i Randers Fjord

Randers Fjord

Randers Fjord er en af Danmarks mest spændende og artsrige fjorde…

Lystfiskeri i Midt- og Østjylland efter havørred fra Karup Å

Karup Å

Måske stadig Danmarks bedste havørredå…

Lystfiskeri i Simested Å i Midtjylland.

Simested Å

En af Danmarks helt gode åer til havørred- og bækørredfiskeri…

Fiskepladser fra Camping og Fiskeri i Midt- og Østjylland

Jari med havørred fra Gjerrild Klint. En helårsplads til havørredfiskeri.

Gjerrild Klint

På kun 7 minutter er man på denne topplads når der køres fra Gjerrild Vandrerhjem…

Jari med havørred fanget under kystfiskeri ved Karlby Klint

Karlby Klint

Kør til denne plads på kun 11 minutter fra Gjerrild Vandrerhjem…

Knebel Vig på Djursland er et fremragende område til havørredfiskeri.

Knebel Vig

Knebel Vig er lig med flere gode kystpladser….

Ørred fra Vrads Put and Take.

Vrads Put and Take

Denne familievenlige sø ligger kun 8 minutters kørsel fra campingpladsen…

Lystfiskeri i Knudsø

Knudsø

Knudsø er på sin vis en del af campingpladsen…

Jari med en stor gedde fanget fra land under lystfiskeri i Birksø

Birksø

Kun 7 minutters kørsel fra Birkhede Camping er denne spændende sø…

En bækørred fanget under lystfiskeri i Jordbro Å.

Jordbro Å

Få minutters kørsel fra Hjarbæk Fjord Camping er Jordbro Å…

En bækørred fra Skals Å

Skals Å

Skals Å er en spændende bæk- og havørredå 12 minutters kørsel fra campingpladsen…

Irena med havørred fra Blushøj.

Blushøj

Kør til denne givende kystplads på kun 11 minutter…

Lystfiskeri efter havørreder ved Brakør.

Brakør

Brakør ligger kun 5 min. på cykel fra Horsens City Camping…

Udbyhøj Syd og Sækken lystfiskeri

Udbyhøj Syd

Gå til færgen fra Udbyhøj Camping og sejl direkte over til denne fiskeplads på få minutter…

Lystfiskeri ved Dragsmur på Djursland

Dragsmur

På ca. 15 minutter i bil er du ved denne fiskeplads…

Lystfiskeri fra Stårup i Skive Fjord.

Stårup

Det tager 27 minutter at køre til denne fiskeplads ved Skive Fjord fra Hjarbæk Fjord Camping…