Resenbro Put and Take

Resenbro Put and Take

Resenbro Put and Take – information

Resenbro Put and Take består af en let tilgængelig og overskuelig større sø samt en mindre og ligeså let tilgængelig børnesø. I søerne udsættes primært regnbeuørreder og guldørreder.

Man kan både fluefiske og spinnefiske i søerne.

Ved søerne er både læskure, bord/bænkesæt, skraldespande, toilet, automat med fiskegrej og Power Bait m.m., kolde øl og sodavand og et rensebord.

Søerne og området omkring er desuden meget velholdt.

Det tager ca. 17 minutter at køre til denne spændende put and take mulighed fra Birkhede Camping.

Se søerne og parkeringspladsen her: Maps…

Fangstmetoder til ørrederne i søerne

Ørrederne i Resenbro Put and Take kan fanges med flue, spinner, blink, gennemløbsblink, mikroblink, jighaler, bait, regnorm og små woblere m.m.

Da der ikke er tale om store søer kan man sagtens fiske med let grej her. Spinnestænger op til 7 fod og fluegrej op til maksimalt klasse 5. Alt andet er ganske unødvendigt. Hvad man vælger er naturligvis op til en selv.

Grønne fluer er ofte effektive, samt fluer i hvid/rød, grøn/sort, gul/sort og lyserød/sort m.fl.

Klassiske Mepps-spinnere i str. 3 med kobberblad og røde prikker er ofte også vejen frem.

Fiskes der med powerbait kan det gøres på flere måder. F.eks. et lod og krog hvor baiten hænger ca. 60 cm. over bunden. Prop, orm og powerbait, hvor man evt. lige klemmer et kugle powerbait rundt om krogøjet. Man kan også bruge et bombardaflåd og fiske aktivt med baiten.

Uanset hvilken metode eller hvilken agn man vælger, skal man finde ud af hvad ørrederne vil have på dagen. Brug udelukkelsesmetoden. Også når det kommer til hastighed og dybde.

Søerne har åbent året rundt fra kl. 06.00 til solnedgang.

Adresse

Resenbro Put and Take
Møllegårdsvej 56
8600 Silkeborg

Følg evt. med i udsætninger og fangster her: Resenbro på Facebook…

Rigtig god fornøjelse med dit put and take fiskeri.

Jari – Lystfiskeri Danmark.


Læs mere om put and takefiskeri her: Put and take…