Lystfiskeri i Danmark

Lystfiskeri i DanmarkLystfiskeri i Danmark bliver mere og mere udbredt. Desværre bliver det af samme årsag også mere kommercielt. Og når penge bliver indblandet i en almen hobby, kan det have negative effekter. Flere og flere danskere fisker eksempelvis ikke for at fange fisk, som de gerne vil spise. I stedet fiskes der i højere grad for at sætte billeder op af fangsten på sociale medier, for at promovere sig selv. Oftest i håbet om at få en form for karriere indenfor hobbien.
Derudover er der også en stor procentdel, som jævnligt har brug for et anderkendende skulderklap for sin fangst i form af likes.
En middelstor procentdel fisker stadig for at spise og nyde naturen. Heldigvis.

Hvis man vil promovere hobbyen eller indvie den i sit liv bedst og ærligst, skal man ikke tænke i penge…

Lystfiskeri i Danmark har i nogen grad bevæget sig væk fra at være frit og hyggeligt, til at være indspist og en særdeles omkostelig affære.

Grejkvaliteten – især på hjul og stænger er gennemsnitligt dalet de seneste 20 år. Mest fordi danskerne ikke stiller krav længere. Vi er indbegrebet af et forbrugssamfund og vi får grej derefter. Ikke alle lande har sluppet kravet om kvalitet og derfor bliver kravet efterkommet. Det ville være rart hvis Danmark efterspurgte kvalitet frem for kvantitet igen.

Læs også om lystfiskerturisme her: Er lystfiskerturisme skadelig?

“Lystfisker-markedet” er overfyldt med dårlig kvalitet. Endda så dårlig, at selv de dyre mærker indenfor især hjul, kvalitetsmæssigt, ligger langt under prisen…

Lystfiskeri i Danmark – opstarten

At starte sit fiskeri i en å, som mange gjorde engang, er ikke bare sådan lige til i dag. Priserne på fiskekortene er steget markant de seneste år og reglerne for fiskeriet er komplekse.

Læs f.eks. om laksefiskeriet i landet, som et godt eksempel på det: Laksefiskeri…

Heldigvis har vi stadig vores fjorde og de danske kyststrækninger, hvor fiskeriet langt hen ad vejen stadig er inviterende og let tilgængeligt.

En del regler er forbundet med lystfiskeri i Danmark i dag. De fleste er nødvendige for at bevare fiskebestandene. Her er bl.a. tale om mindstemål, fredningstider, fredningsbælter og hvilke agn og kroge man må bruge m.m.

I nogle dele af landet må man fange et begrænset antal fisk pr. lystfisker pr. dag. Hvilket er en god regel – god for bestandene. Bornholm er et godt eksempel på det. Her må man kun fange eks. antal havørreder pr. dag pr. lystfisker.

I nogle åer er det kun tilladt at hjemtage en laks pr. person pr. år. Derefter må man fange alle dem man vil, men de skal alle genudsættes. Det er ikke lystfiskeri, men derimod noget der grænser op til dyreplageri.

Lystfiskeri i Danmark er stadig lækkert, hyggeligt, socialt og helbredende. Så længe man holder det på jorden. Så længe man ikke fisker for at fange fisk, som bare skal smides ud igen. Fisker man for at få lidt selvfanget og friskt at spise, er man på den rigtige vej. Det er desuden også vigtigt kun at tage det man kan spise. At hjemtage 70 makreller fra havnen hører ikke indenfor kategorien, lystfiskeri i Danmark, men noget ganske andet.

Verden er vores legeplads, men vi er ikke gode ved den.

God fornøjelse med hvad end du ligger i dit lystfiskeri.

Jari – Lystfiskeri Danmark.

Regler for lystfiskeri

Statens Fisketegn

Statens Fisketegn

Statens Fisketegn er obligatorisk for de fleste. Læs mere om tegnet og hvorfor det er til…

Tanker om- og tips til lystfiskeri

Ul Fiskeri i Danmark

Ul Fiskeri

Ul Fiskeri på godt og ondt kan læses om her…