Mors

Mors er en ø i Limfjorden. Nogle af Limfjordens bedste havørredpladser er at finde rundt om øen. Øen er forbundet med fastlandet via. broer i både nordvest og i sydøst.

Der er en del fredningsbælter rundt om øen, hvor både åer og bække har sine udløb. Se og læs mere om dem her: Fredningsbælter…

Mange af fiskepladserne rundt om øen er let tilgængelige. D.v.s. at man kan parkere ret tæt på dem.

De bedste fiskepladser er at finde på henholdsvis syd-, nord- og vestsiden.

De to vige, Dragstrup Vig og Rovvig mod nord, er absolut toppladser på Mors og i Limfjorden.
Du kan læse mere om dem på siden her: Dragstrup Vig… – Rovvig…

Lystfiskeri på Mors

Øen rummer en del fiskepladser hvor der er småsten på bunden… Stenrev, badekar, blæretang og bælter af ålegræs er at finde rundt om langt det meste af øen. Derudover er den spækket med spændende vige, hele vejen rundt.

Skal man dyrke lystfiskeri efter havørreder, får man flest fangster om foråret, vinteren igennem og om efteråret. En kold vinter med frostgrader i længere perioder, gør dog fiskeriet tæt på umuligt. Vandet bliver ganske simpelt for koldt til, at både fødeemner og havørrederne selv, er at finde rundt om øen.

Er sommeren kølig eller kort, kan fiskeriet på nordsiden være ganske udmærket, men er sommeren lang og varm, er det meget svært at fange fisk uanset hvor på Mors man måtte forsøge sig.

Hornfisk kan fanges fra ca. april/maj og nogle måneder frem. Sommersæsonen kan byde på ganske godt ålefiskeri rundt om mors.

Info og muligheder

Maps

Se kort over Mors: Maps…

Mad og drikke

Øen byder på en del muligheder for at gå ud at spise. De fleste restauranter er at finde i Nykøbing Mors, men der foreligger også muligheder på nordsiden.

Overnatning

Det er muligt at overnatte i hytte, telt, autocamper og i campingvogn på Dragstrup Camping. Campingpladsen har også sin egen put and take sø.

Læs mere om overnatningsmulighederne her: Dragstrup Camping…

Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri på Mors.

/Jari


Læs også om en anden spændende ø i Limfjorden her: Jegindø…


Video fra Mors