Årø

Årø er en vidunderlig lille ø i Lillebælt. Det tager kun få minutter at sejle fra Årøsund Havn til Årø. Det er muligt at få bilen med over på øen.

Der er ca. 8 km. rundt om øen + det løse, skulle man have lyst til at fiske hele vejen rundt. En tur som både er skøn og givende, hvis man fisker efter havørreder eller hornfisk i sæsonen, men som ikke kan lade sig gøre hele året rundt.

Årø Kalv på østsiden, er en del af naturbeskyttelsesområdet Natura 2000. På vildtreservatets område er ophold og færdsel, herunder sejlads lystfiskeri og windsurfing, forbudt i perioden fra 1. marts til og med 15. juli.
Læs mere her: Naturstyrelsen…

Det er som regel heller ikke Årø Kalv, der generelt er mest fangstgivende, men et dejligt sted at fiske trods det faktum.

Lystfiskeri på Årø

Under alle 4 årstider kan man fange havørreder rundt om øen. Topsæsonerne er dog forår, sommer og efterår. Sydsiden og nordsiden er der hvor der fanges flest. Vestsiden har dog også sine helt gode dage. Skal man fiske fra østsiden, er det et must at have waders på, da størstedelen er lavvandet et stykke ud. Med waders kan man vade ud og fiske imellem de mange sporadisk placerede blæretangsbuske i området.

Man behøver ikke at vade ud på hverken nord- eller sydsiden, men nogle steder kan det betale sig at gøre det. Både for at komme ud forbi tangplanterne tæt under land, men også de dage hvor havørrederne er at finde længere ude.

Fra hele vestsiden er der ingen grund til at vadefiske. Det dybe vand er tæt under land langs det meste af strækningen, men trækker længere ud, jo mere man kommer sydpå.

Øen egner sig både til fluefiskeri og spinnefiskeri.

Man kan også fange hornfisk hele vejen rundt. Gerne fra maj og frem til sidst i august. Nogle år dog til sidst i september.

Fladfisk kan man ligesom havørreden, fange hele året rundt.

Nogle år er der en del multer om sommeren. De kan findes fra færgelejet, Årø rundt og tilbage igen.

Info og muligheder

Maps
Se kort over Årø: Maps…

Færge
Færgen har plads til 12 personbiler og 98 passagerer.
Læs mere samt se færgetider her: Færgen…

Mad og drikke
Der er spændende muligheder for at købe både vin, øl og røget fisk, alt sammen lavet på Årø.
Læs om mulighederne her: En kulinarisk oplevelse…

Overnatning
Det er muligt at overnatte på øen flere steder: Overnatning på øen…
Ønsker man at overnatte på en af Danmarks bedste campingpladser, kan det gøres lige på den anden side af Årø, ovre på fastlandet. Et ophold på Gammelbro Camping, gør det hurtigere at komme til eksempelvis Genner Bugt og Haderslev Fjord, hvis man kun vil tilbringe en enkelt dag på øen og prøve noget andet andre dage. Læs mere her: Gammelbro Camping…

Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri på Årø.

/Jari


Læs også om en anden dejlig dansk ø tæt på denne: Barsø…


Video fra Årø