Poul Eeg Camping

Poul Eeg Camping

Poul Eeg Camping – Vestkysten, Skagen Havn og Østkysten

Poul Eeg Camping ligger praktisk placeret i centrum af alle de bedste fiskepladser i Skagen.

Campingpladsen er velplejet men frodig, luksuriøs men samtidig familievenlig og varm. Servicen er i den absolutte top fra det øjeblik man ankommer – til dagen for hjemrejsen. Pladsen byder på et væld af aktiviteter. Benyt eksempelvis Poul Eeg Campings fodboldbane, motionsrum, legepladser, hoppepude, tv-rum, billiard/poolbord m.m.

Diversiteten i lystfiskeriet og fiskearterne, læner sig op ad det man kan finde under de sydligere himmelstrøg i Europa om sommeren. Makrel, havbars, havørred, torsk, sej, laks, fjæsing, pighvar, rødspætte, skrubbe, tunge, hornfisk og sild, er bare nogle af de arter man kan fange i Skagen og omegn. Alle fiskepladserne hvor fiskearterne kan fanges, kan nås indenfor 5-10 minutters kørsel fra campingpladsen.

Grenen ligger få minutters kørsel fra pladsen, centrum ligeså – campingpladsen ligger endda i gåafstand til de indkøbsmuligheder, samt restaurationer Skagen har at byde på. Campingpladsen har sin egen kiosk, hvor et mindre udvalg af madvarer og drikkevarer kan købes. Det er desuden muligt at leje cykler i receptionen.

Lystfiskeri og fiskearter nær Poul Eeg Camping

Det er muligt at fange mange fiskearter nær campingpladsen. Fra strandene på vestsiden kan man fange havbars, makrel, hornfisk, havørred, laks, pighvar, skrubbe, ising, tunge, rødspætte, stavsild og endda rokke. I og omkring Skagen Havn er der endnu flere fiskearter. De mest gængse arter i og omkring havnen er dog makrel, sild, torsk, sej, havørred, skrubbe, ising, rødspætte og hornfisk.
Østkysten syd og nord for Skagen Havn, byder på gode fiskepladser til fangst af fladfisk, havørreder og hornfisk.

Ønsker du at benytte fiskeguide? Som gæst på denne campingplads får 10% rabat på alle guidede ture i området: Hør mere eller book en fiskeguide her: Guidede fisketure…

Lej en hytte fra 2-6 personer

På campingpladsen kan man leje 2 forskellige hytter. Hytterne er i god stand da de renoveres, passes og plejes jævnligt.

Man kan leje hytter med eget bad og toilet. Alt fra 2-6 personer.

Hytterne er ideelle til lystfiskeren, som gerne vil bo i gåafstand til lystfiskeri efter utallige fiskearter i Skagen og omegn.

Adresse og kontaktoplysninger

Poul Eeg Camping
Bøjlevejen 21
9990 Skagen
Tlf.: +45 98 44 14 70
Mail: info@pouleegcamping.dk
Hjemmeside: pouleegcamping.dk
Pladsen på Google Maps: Klik her…

Fiskepladser nær Poul Eeg Camping

Oplev det spændende lystfiskeri udfor Skagen Fyr.

Skagen Fyr

Udfor Skagen Fyr kan der også fanges fisk…

Her er fanget en torsk i Skagen Havn

Skagen Havn

Efter 6-8 minutters kørsel fra campingpladsen er man ved Skagen Havn…

error: Content is protected !!