Panzerfish – et muligt lys i grejmarkedet

Panzerfish - fang ørreder med et mere miljøvenligt produkt.

Panzerfish – info og idé

Panzerfish er glasproducerede gennemløbsblink til put and takeørreder samt landets havørreder. I Danmark er sportsfiskerne, som egentlig burde være de mest hensynsfulde og naturbevidste, nogle af dem der sviner mest. Det meste af det fiskegrej man kan købe i dag er pakket ind i plastik. Det meste af det der fiskes med rundt om i landet er lavet af plastik og metal. Fiskeliner er ikke i nærheden af at være gavnlige for naturen og rigtig mange sportsfiskere smider tonsvis af affald ved vandet og i naturen generelt hvert år. Grunden til at jeg ikke nævner grossisterne er, at det er forbrugerne der vælger fra og til. Derfra er det op til grossisterne og producenterne at tilfredsstille efterspørgslen eller det modsatte. Og efterspørgslen har aldrig omhandlet miljørigtigt fiskegrej og indpakning. Producenterne og grossisterne tænker kun i penge. Det er derfor op til os at ændre…

En ny idé, måske starten på en mere skånsom æra indenfor det der kaldes lystfiskeri i Danmark og sportsfiskeri, kan meget vel være agn/fiskegrej i glas.

Der mistes hundredetusindevis af plastikagn og metalagn i landets søer, bække, åer, fjorde og have hvert år. Selvom glas tager længere tid for at nedbryde end plastik, lækker det ingen skadelige stoffer/giftige kemikalier i vandet. Det gør plastik derimod og mere til…

Debatten om hvad der er bedst for miljøet, når det kommer til plastik og glas, kunne vare evigt. Produktion inkl. brugen af fossile brændstoffer, udledning af carbondioxid, transport, genanvendelighed, produktets indhold og hvorfra det kommer – sand til produktion af glas hentes eksempelvis i naturen m.m., hvor meget af hvert genbruges på verdensplan og lokalt o.s.v.

Plastik nedbrydes på sin vis aldrig, da det i sidste ende ender som mikropartikler i vandet, jorden og i luften vi indånder. Et af de største minusser ved plastik.

Som pigen i billedet øverst måske senere i hendes liv vil påpege og måske konkludere: Glas er et produkt vi alle, som almindelige mennesker kan begrænse, hus og hus, fisker og fisker imellem. Vi kan bruge glasset uden at det udløser partikler, glas er også uendelig genanvendeligt. Det er plastik ikke. Plastik nedbrydes mere og mere for hver gang det genanvendes/omlaves til nye produkter. Mikropartikler som plastikken i sidste ende munder ud i, er ikke muligt at dæmme op for.

Den flotte 4 kg´s ørred er fanget med en Panzerfish.

Støt den bedre idé og en mulig bedre fremtid

Panzerfish er et blink som fås i flere spændende og givende farver. Blinket vejer kun 7 gram og kan både bruges som UL-blink, hvor det bruges med en let stang, en tynd line samt et let og mindre hjul. Blinket kan også fiskes med efter et bombardaflåd.
Alene kaster Panzerfish godt og har en god gang i vandet. Blinket går højt. Man skal derfor fiske langsomt med det.

Blinket har et lækkert finish og er flot malet. Indpakningen er lavet af genbrugspap.

I forhold til maling og miljø, er dette blink, ligesom alle andre blink på det danske marked – ikke helt i hus. Men det er stadig på forkant med fremtiden, når det kommer til produktion af delvist genbrugsglas, genbrugs-indpakning samt aftrykket sat med mikropartikler og carbondioxid eller manglen på samme, når i naturen. Noget jeg mener bør støttes.

Panzerfish – lystfiskeri og farver

De mange farver blinket fås i, er alle farver som er bevist fangstgivende gennem tiderne. Det siden de første blink til put and takefiskeriet kom til. D.v.s. at man kan købe alle de klassiske fangstgivende farver, som man allerede føler tiltro til og har gode erfaringer med. Der er også tilføjet nye spændende farver, som også har vist sig givende i flere tilfælde.

I vinterhalvåret, når kulden sætter ind, er det ofte givende at fiske meget langsomt med sin agn. Det er tilfældet uanset om man fisker efter put and takeørreder eller havørreder i landets fjorde og langs kysten. Derfor vil jeg påpege at blinket hovedsageligt skal anvendes i den periode.

Glasset er stærkt og holder til en del. Det er dog aldrig godt at tabe blinket på cement eller sten.

/Jari – Lystfiskeri Danmark

Panzerfish Info

Panzerfish webshop
error: Content is protected !!