Turen til Nordnorge 2025

Turen til Nordnorge 2025 – information

Naturen er noget ganske særligt i området hvor vi bor nord for polarcirklen.

Fra d. 29. juli til d. 4. august 2025 fiskes der efter laks, havørred, rødding, søørred, bækørred, torsk, sej, rødfisk og havkat m.fl. Alt fiskeri foregår fra land. Her er tale om fluefiskeri og spinnefiskeri i elv, sø, fjord og fra kyst.

I alt 6 pladser.

Vi bor på en hyggelig norsk gård ca. 100 meter fra kysten. Der er en tilhørende sauna ved vandet, som frit kan benyttes under ugen.
Nogle af de fangede fisk koldrøges under dagene.

En lokal guide og jeg viser jer rundt ved områdets mange fiskevande.

Fiskeriet er for alle. Begyndere såvel som øvede kan deltage. Man behøver ikke at være i topkondition for at deltage, men man skal forvente gang i naturen og i det hele taget i terræn.

Fluefiskeri og spinnefiskeri – info

Når I skal fiske efter laks i elv er kun fluefiskeri tilladt. Når der fiskes efter laksene langs kysten kan man selv vælge om man vil fluefiske eller spinnefiske.

Alle andre fiskearter under turen kan både spinnefiskes og fluefiskes efter uanset fiskevand.

Fluefisker: Medbring gerne let fluegrej – klasse 3-5 – samt fluegrej op til klasse 7. Nogle søer og elve passer bedst til lettere klasser, hvorimod kyst- og laksefiskeriet i elv ofte kræver lidt kraftigere grej. Det samme gør sig gældende til fluefiskeri efter torsk og sej.

Vil man fiske efter torsk og sej med flue, får man flest fisk via. brugen af synkeline, hvor turen elles kun kræver flydende og/eller intermediate.

Spinnefisker: Medbring gerne lette spinnestænger samt de lidt kraftigere stænger. Alt fra mindre 5-7 fodsstænger til sø og elv og op til 9-10 fod til kystfiskeriet. Kastevægten på de tungeste stænger må gerne være op til 30-35 gram.

Vi tager en samtale om grej og udstyr før turen.

Desinficering af grej sker i området hvor vi bor.

Hvad skal man medbringe af tøj og udstyr m.m.

Waders og en regntæt jakke/vadejakke skal medbringes. Tøj til hvad der svarer til en dansk sommer/sensommer.
Et par vandtætte sko eller støvler. Evt. en vadestav.
Det er ikke nødvendigt at medbringe et fangstnet. Det har guiderne.

Husk håndklæde.

Alt sengetøj m.m. er på gården.

Pris og fly

Dette er inkluderet i prisen: Overnatning (6 nætter), mad og drikke, kørsel, guidning, fiskekort til alle fiskevande samt forfang og agn til de store saltvandsfisk såsom torsk og sej m.fl.

Pris for deltagelse: 12.500 kr.

Depositum på 6000 kr. betales ved tilmelding. Det resterende beløb betales 1 måned før afgang.

14 dage efter tilmelding bortfalder retten til at få depositummet tilbagebetalt uanset grund.
Da der er 2 guider skal der meget til før turen aflyses fra arrangørernes side. Skulle det allligevel ske, refunderes deltagergebyr inkl. depositum. Flybilletten refunderes også af Lystfiskeri Danmark. 

Flybillet og flyvetid: Man køber selv flybillet. Flybilletten er ikke inkluderet i prisen.
Prisen er ca. 3000 kr. tur/retur. Flyvetiden er ca. 2,5 timer.

Tilmelding

Tilmeld dig her: kontakt@lystfiskeridanmark.dk

Medsend dit telefonnummer i mailen.

For hurtig tilmelding ring på: +45 30 72 40 31

Vi tales ved og ses i Norge.

Bo og Jari P. – Lystfiskeri Danmark.


Der er én plads tilbage på denne tur til Island i 2024: 8 dages fiskeri…