Ringkøbing Fjord

Lystfiskeri i Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er Danmarks største slusefjord. Fjorden består mest af alt af brakvand. Den er ca. 30 km. lang og har en maksdybde på kun 5 meter. Det er tilladt at fiske efter aborre, ål, skalle, gedde, sild, skrubbe og regnbueørred i fjorden.

Havørreder, helt og laks er det ikke tilladt at fiske efter i fjorden. Fanger man en af arterne skal de genudsættes. Ikke en regel som giver megen mening. Reglen er sat for at artenerne skal kunne trække op i de vandløb, som har udløb i fjorden, uhindret. Det for at sikre arternes overlevelse. Det giver på sin vis mening. Men…

I vandløbene gyder både laksene og havørrederne. Der hvor logikken fejler er, at oppe i åerne må man fiske efter dem og endda tage dem med hjem. Man sælger fiskekort til langt de fleste af åerne og bækkene, så den sikre passage er langt fra så sikker alligevel. Tværtimod.
Det er netop når de er nået op i vandløbet, når de netop har klaret alle de forhindringer der er før ankomsten, at de skal have fred.
Her er tale om politik i stor stil. Forretning i form af kortsalg og medlemmer af fiskeforeninger, magt og “naturbeskyttelse” i en og samme uforenelige pærevælling.

Udover det, er Ringkøbing Fjord ganske fantastisk i sig selv. Dejlig at fiske i, smuk at sejle rundt på og der er utallige seværdigheder hele vejen rundt om fjorden udover de givende fiskepladser.

Fjorden er i øvrigt omgivet af andre spændende muligheder for lystfiskeri. Bl.a. Vestkysten langs vestsiden, hvor både strande og havne er at finde. Den mest kendte havn er Hvide Sande Havn. Også flere spændende fiskesøer kan besøges. De er at finde hele vejen rundt om fjorden. Der er tale om flere end 10 søer.

Vonå som forbinder Ringkøbing Fjord med Stadil Fjord er kendt for godt aborrefiskeri om sommeren og glimrende geddefiskeri om vinteren.
se f.eks. denne video fra åen: Aborrefiskeri i Vonå…

Ringkøbing Fjord – området

Denne enorme fjord ved Vestkysten er ikke nem at komme til alle steder. En del private jordejere tillader desværre ikke adgang til vandet via. deres jord. I nogle tilfælde er det naturligvis forståeligt. Nogle steder ville være overrente skulle det ændre sig, og mennesker har det med at smide affald og til tider opføre sig en anelse respektløst på andres grund. Det er der utallige eksempler på i hele landet.
De steder man kan komme til, er heldigvis også spændende – også lystfiskermæssigt.

Fjorden er meget berørt af vind, da den er placeret i et forholdsvist fladt område af Danmark. Det betyder for de der gerne vil fiske fra båd, jolle eller andet, at det kan være svært at finde læ når vinden raser. Nogle få “lommer”/vige her og der er dog undtagelsen under nogle vindretninger.

Man kan vadefiske flere steder (at vade i vandet iført waders) og på den måde finde flere gedder og aborrer. Derudover ofte også komme steder hen, hvor få andre gider at bevæge sig til, hvilket ofte giver fantastiske fangster og naturoplevelser.

Mange af fjordens havne må man desværre ikke fra eller i.
Læs om Havne i Danmark hvori man kan fange havørreder: Havne i Danmark…

Man er ved at forsøge at gøre fjorden mere attraktiv for lystfiskere, men i forbindelse med det, forsøger man også at gøre det ulovligt at fiske med garn i fjorden. Det vil sige at de der tjener en ekstra skilling på fangst af fisk i fjorden, samt de der har fisket der hele sig liv, pludselig skal fjernes helt, fordi lystfiskerne skal til. Hvor er retfærdigheden i det?

Absolut ingen steder. Der skal være plads til alle.

Lystfiskeri er en hobby, hvor ud fra en stor gruppering/et forbund er vokset. En gruppering som helst gerne vil overtage alt, fordi penge kan tjenes. Argumentet, penge, bruges også i forbindelse med at få politikere i tale. Lystfiskerturisme har fået en alt for stor magt/rolle i Danmark.

God vind og god fangst ved Ringkøbing Fjord

/Jari


Se fiskepladser og læs mere om lystfiskeri i Ringkøbing Fjord her: Lystfiskeri i fjorden…