Mariager Fjord

Her ses en flot fjordørred fra Mariager Fjord.

Mariager Fjord er måske den fjord i Jylland, som er mest kendt for godt havørredfiskeri. Dog spiller fjorden på flere parametre. Det er nemlig også den fjord i Danmark, som har de største fjordørreder. Fjordørrederne bliver i fjorden i en længere periode. Et eller flere år. Hvorimod havørrederne stikker til havs og nogle af havørrederne fra fjordens åer, runder endda Gotland på østsiden af Sverige, samt Bornholm m.m.

Man kan fange havørreder i fjorden året rundt. Faktisk kan man, hvis man har kendskab til netop denne fjord, ikke pege på en årstid frem for en anden. Selv sommersæsonen er sublim. Én ting og én ting alene, kan gøre fangst-resultaterne sparsomme, og det er flere ugers frostgrader om vinteren. De fleste fiskepladser i fjorden, holder ganske simpelt ikke fisk under så kolde forhold. Men nogle gør… Find ud af hvilke, i linket nederst i denne artikel.

Det er ikke kun havørreder man kan fange i Mariager Fjord. Også hornfisk, skrubber og ål er der en del af. Hornfiskene er overalt fra ca. midt i april/maj og 3-4 måneder frem. De seneste år, er der kommet en del ål til fjorden i sommersæsonen. De kan fanges om aftenen og om natten. Skrubberne er i fjorden året rundt.

Fjorden som både runder Mariager, Hadsund og Hobro, er en af begynderens største chancer for at starte med en stor ørred. Nogle år, er der ganske simpelt flere af dem her, end i mange af landets andre fjorde.

Se denne video, hvor der fanges en flot og stor fjordørred: Video fra Bramslev Bakker…

Mariager Fjord – området

Nogle vil mene, at der her er tale om Danmarks smukkeste fjord. Men har man været rundt for at besøge alle landets andre fjorde, som jeg har, så er det ikke hele sandheden. Limfjorden eksempelvis, har alt hvad Mariager Fjord rummer naturmæssigt og meget mere til… Man kan sige at naturen langs Mariager Fjords bredder, er langt mere komprimeret og tæt, hvorimod Limfjordens lækre områder, er spredt ud over et langt større område. Haderslev Fjord er smal og har få huse ned til vandet. Der er nærmest tale om en stor flod viddemæssigt. Skove og et generelt kuperet terræn, følger desuden den lille fjord størstedelen af vejen. Har man set denne Syd- og Sønderjyllandske fjord fra vandsiden, vil den også være i den absolutte top for de fleste. Læs også om den fjord her: Haderslev Fjord…

Der er ikke desto mindre ingen tvivl om, at Mariager Fjord ligger i toppen af tabellen, men om den ligger i den absolutte top, er nok en smagssag og et spørgsmål om kendskab til resten af Danmark eller mangel på samme.

Fjorden er ca. 35 kilometer lang og er landets længste fjord.

Fiskepladserne langs fjorden, er alle sammen nemme at komme til. Stort set… Ved langt de fleste pladser, kan der parkeres helt nede ved- eller tæt på vandet.

Langt de fleste fiskepladser er også nemme at vadefisk på og langs. Og en stor del af dem, kan endda affiske fra land.

God vind og god fangst ved Mariager Fjord

/Jari


Se fiskepladser og læs mere om lystfiskeri i Mariager Fjord her: Lystfiskeri i Mariager…