Fredningsbælter

Fredningsbælter i Danmark.

Fredningsbælter er at finde i hele Danmark. Som lystfisker er det ens eget ansvar, at læse om hvor bælterne er. Der er flere typer af fredningsbælter, nogle varer hele året, nogle halvårligt og andre i kortere perioder.

På dette kort kan man bruge søgefeltet, skrive hvor man vil fiske og derudfra se, hvorfra og til fredningsbælterne starter og slutter.

Kort over fredninger: Klik her…

  • Helårsfredninger er markerede med rød.
  • Halvårsfredninger er markerede med blå.
  • Særfredninger er markerede med gul.

Der er fredningsbælter langs de danske kyster, inkl. vige og bugte, samt i de danske fjorde.

Tankerne bag

Fredningsbælterne er lavet sådan, at fiskene har en bedre chance for, at komme op i landets vandløb for at gyde. Her er blandt andet tale om fiskearter såsom laks og havørreder. Man kan dog hurtigt med lidt sund fornuft konkludere, at reglen ikke er helt gennemtænkt. Det er naturligvis fornuftigt og vigtigt at sætte fredningerne, men de sportsfiskerforeninger som har været med til at beslutte at de skal eksistere – fisker oppe i åerne og bækkene… Det er netop når de gydende fisk er oppe i landets vandløb, at de skal have fred.

Reglerne/fredningerne er ofte baseret ud fra en økonomisk og et menneske-fordelsagtigt synspunkt og ikke altid ud fra, hvad der er bedst for fiskenes ve og vel. Man vil gerne have flere havørreder og laks i åerne, så man kan fange dem, samt sælge flere fiskekort. Nogle få vil have flere fisk, så der er flere fisk…

Lystfiskerturismen, som omfavner overnatningssteder, spisesteder, grejbutikker og dagligvarebutikker m.m. er god for den danske økonomi. Og det økonomiske aspekt sejrer desværre oftest, frem for almindelig sund fornuft.

Men… Havde fredningerne ikke være ude langs Danmarks kyster og i landets fjorde, så have garnfiskerne kunne sætte garn hvor fiskene svømmer ind og op i vandløbene – og havde derved kunne stoppe hver en laks og havørred, før de fik en chance for at gyde. Det sker alligevel nogle steder i landet, men med reglen kan man i det mindste straffe dem. Derfor er de lovpligtige fredningsbælter særdeles fornuftige – men kun 50% af løsningen.

Hertil skal nævnes, at sportsfiskerforeningerne og staten bruger de indtægter de får, ganske fornuftigt. Bland andet til vandløbsrestaurering og vandløbsvedligeholdelse.

Fredningsbælter – hvordan de bestemmes

Vandløb med en munding som er over 2 meter bredt, er typisk omfattet af et helårs fredningsbælte. Bæltet er udformet som en halvcirkel med en radius på 500 meter, med udgangspunkt fra midten af mundingen.

I mindre vandløb hvor mundingen er under 2 meter bred, er der oftest tale om en særfredning, som strækker sig fra d. 16. september til d. 15. marts eller et halvårsfredningsbælte. Der er en del undtagelser rundt om i landet, hvor specifikke lokale regler er at finde.

Læs mere om fredningsbælter i Danmark i dette link: Fiskepleje.dk


Landets fjorde er i de fleste tilfælde spækkede med havørreder, som enten er på vej op eller ud af åerne – eller som holder til i fjordene, for at spise. Læs om de gode danske havørredfjorde her: Fjorde i Danmark…