Skellerup Put and Take

Lystfiskeri i Skellerup Put and Take.

Skellerup Put and Take – information

Skellerup Put and Take består af to større søer og en børnesø. Området omkring søerne minder meget om en park. En smuk en af slagsen vel at mærke.

Man kan både fluefiske og spinnefiske i søerne.

Rundt om søerne er bord/bænkesæt, skraldespande, toilet, et rensebord og et stort hus hvor man kan finde læ og nyde madpakken.

Det tager ca. 14 minutter at køre til denne put and takesø fra Birkhede Camping.

Se søerne og parkeringspladsen her: Maps…

Fangstmetoder til ørrederne i søerne

Ørrederne i Skellerup Put and Take kan fanges med flue, spinner, blink, gennemløbsblink, mikroblink, jighaler, bait, regnorm og små woblere m.m.

Man kan både bruge ultralet grej og udstyr samt de lidt længere stænger. I forhold til søstersøen, Resenbro, er søerne lidt bredere her.

Grønne fluer er ofte effektive, samt fluer i hvid/rød, grøn/sort, gul/sort og lyserød/sort m.fl.

Klassiske Mepps-spinnere i str. 3 med kobberblad og røde prikker er ofte også vejen frem.

Fiskes der med powerbait kan det gøres på flere måder. F.eks. et lod og krog hvor baiten hænger ca. 50 cm. over bunden. Prop, orm og powerbait, hvor man evt. lige klemmer et kugle powerbait rundt om krogøjet. Man kan også bruge et bombardaflåd og fiske aktivt med baiten.

Skarpe farver generelt er effektive i denne sø hvor vandet fremstår uklart på grund af den mørke bund. Det er det dog ikke. Også mørke farver såsom sort/brun er effektive. De fleste naturlige fødeemner i vandet har én- eller begge af de to farver.

Uanset hvilken metode eller hvilken agn man vælger, skal man finde ud af hvad ørrederne vil have på dagen. Brug udelukkelsesmetoden. Også når det kommer til hastighed og dybde.

Søerne har åbent året rundt fra kl. 06.00 til solnedgang.

Adresse

Skellerup Put and Take
Skellerupvej 73
8600 Silkeborg

Følg evt. med i udsætninger og fangster her: Resenbro og Skellerup på Facebook…

Rigtig god fornøjelse med dit put and take fiskeri.

Jari – Lystfiskeri Danmark.


Læs mere om put and takefiskeri her: Put and take…