Simested Å
Simested Å er kendt for store havørreder. Men i åen er også mange bækørreder og regnbueørreder. Regnbueørrederne har været i åen i flere end 30 år, men stammer oprindeligt fra dambrug.
Åen er utrolig lækker og snor sig igennem et af Danmarks smukkeste landskaber.
Fra sit udspring syd for Rold Skov, løber den igennem både skove og dale, før den efter godt 50 kilometer løber ud i Hjarbæk Fjord.
Åen ligger kun en halv times kørsel fra Skive og Skive Fjord.
Lystfiskeri i Simested Å
Simested Å egner sig både til vådfluefiskeri, tørfluefiskeri samt fiskeri med spinner, wobler og blink. Den klassiske regnorm har også i denne å, utallige fangster på samvittigheden.
Der er tale om en forholdsvis smal å de fleste steder, som indbyder til lystfiskeri med lave flueklasser og let spinnegrej.
Man skal dog ikke tage fejl. Chancen for havørreder over alt fra 6-10 kg. er en realitet. Havørreder i størrelsesordenen landes da også relativt hyppigt. Men ligesom med alt andet fiskeri, kræver det en portion held og en del timer langs åen.
Adgang og fiskekort
Det er muligt at købe fiskekort til denne fremragende å online. Denne side giver også muligheden for, at købe fiskekort til en en del andre åer i landet.
Man kan købe fiskekort til 2 foreningers vande:
- Ålestrup Lystfiskerforening: Fiskekort…
- Viborg Sportsfiskerforening: Fiskekort…
Man kan også købe fiskekort fysiske steder. Læs mere om hvor det er under, Natur-information, længere nede.
Obs: Simested Å er fredet fra d. 1. november til d. 1 marts. I perioden er det ikke tilladt at fiske i åen.
Valg af fiskegrej til Simested Å
Uanset om man er spinnefisker eller fluefisker, så er der én butik “nær” åen, som har det hele. Det tager ca. 45 minutter at køre dertil fra Aalestrup. Butikken kan læses om her: Kragh´s…
Fluer, spinnere, orm og woblere og alt i stænger og hjul kan købes i den 650 m2. store butik.
Natur-information
Da der er tale om en af landets reneste åer og dennes løb igennem en smeltevandsdal, kan man opleve et rigt dyreliv både over og under vandet. Oddere, traner, isfugle råvildt og fiskeørne m.m.
Her er nogle sider som giver det fulde indblik i naturen langs åen:
- Fredninger.dk…
Information om planter, dyr, pleje og landskab m.m. - Viborg.dk
Information om landskab, kultur og natur m.m. - Rebildporten.dk
Information om fysiske steder med salg af fiskekort m.m.
Rigtig god fornøjelse med dine kommende natur- og fiskeoplevelser ved Simested Å.
Jari P. – Lystfiskeri Danmark.
Læs mere om bækørredfiskeri i åerne her: Bækørredfiskeri…