Gjerrild Klint

Jari med havørred fra Gjerrild Klint. En helårsplads til havørredfiskeri.

Gjerrild Klint – lystfiskeri

Gjerrild Klint er en af toppladserne til fangst af havørreder på Djursland. Kystpladsen er da også velbesøgt tæt på året rundt. Det tager kun 7 minutter at køre dertil fra Gjerrild Vandrerhjem.

Det er muligt at parkere helt ud til vandet. Se hvor her: Parkering…

Fra parkeringspladsen kan det være lige givende at gå til højre som til venstre langs stranden. Mod højre er det uomtvistelige bedste såkaldte, hostspot, på strækningen dog at finde.

Dette er i øvrigt en af de bedste muligheder for kystfiskeri efter store havørreder i Danmark, hvor waders ikke er en nødvendighed.

Vand og bundforhold

Pladsen indeholder badekar, store sten, tangbælter, dybt vand og lavt vand. En god strøm og flere dybderender er også en del af pladsen. Strækningen veksler flere steder imellem stenbund og sandbund.

Gennemsnitsdybden er ca. 1,2 meter.

Vandet kan grumse til under kraftig vind fra nord, syd og øst.

Årstider – fiskearter ved Gjerrild Klint

Havørred: Året rundt.

Makrel: Sensommeren.

Hornfisk: Fra ca. maj og 2-4 måneder frem.

Fjæsing: Sommersæsonen.

Fangstmetoder

Alle 4 fiskearter kan fanges med de samme agn. Eksempelvis kan de alle fanges med blink, kystwoblere og fluer.

Havørred: Blink, kystwoblere og fluer er de mest benyttede agn til havørrederne langs denne fiskeplads. Når det kommer til blink kan de mere livlige og dråbeformede blink samt de mere aflange og roligt bevægende blink være lige givende året rundt.

Her er nogle af de mest benyttede og mest givende blink: Baronessen, Bossen, Seeker, Jarisen, Stevnspilen, Zerling, D360 Distance, Sømmet. Køb dem alle her: Blink online…

Kystwoblere er også effektive året rundt. Her er nogle af de mest effektive: Sandeel, Salty og Salty Inline, Sandgrævlingen.

Det der bør gå igen i ens grejæske er farverne og farvekombinationerne: Sølv/blå, sølv/grøn, hvid/grøn, fluorescerende grøn/gul/perlemor, brun/hvid og kobber.

Fluefiskeren eller spinnefiskeren som bruger bombardaflåd får flest fisk med tobisfluer, sildeimitationer, brun/sorte, grålige og lyserøde rejefluer. Navn eller brand er irrelevant.

Makrel: Makrelfiskeriet udfor Gjerrild Klint samt langs stranden både syd og nord for svinger en del. Nogle år er der mange makrel og andre år ikke. Nogle år er de langt ude og andre helt inde tæt under land. Brug de samme agn som til havørrederne til at fange makrel her.

Hornfisk: Udover de samme agn som bruges til havørreder og makrel kan det være hyggeligt at fiske med prop efter hornfisk. En prop og et stykke sild, brisling eller tobis. Også rejer og skalrejer kan benyttes.

Fjæsing: Fjæsingen er altædende. Brug de samme agn som til de 3 ovenstående fiskearter langs fiskepladsen.

Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri ved Gjerrild Klint.

Jari – Lystfiskeri Danmark.


Det bedste sted at overnatte som lystfisker nær denne fiskeplads, samt nær Karlby og Sangstrup klinter kan læses om her: Vandrerhjem på Djursland og lystfiskeri…