Kystpladser på Bornholm

Kystpladser på Bornholm

Kystpladser på Bornholm er typisk møntet på kystfiskeri efter havørreder. Kystpladserne er ofte let tilgængelige og kan findes hele vejen rundt om øen… De fleste er gode/ofte fangstgivende, uanset hvilken side af Bornholm der er tale om. Det er rent faktuelt ikke til at sige hvilken side af Bornholm der er bedst.

Man kan også fange hornfisk fra de mange kystpladser. Derudover også fladfisk såsom skrubbe og pighvar, sild og fra nogle af dem endda torsk. Man skal dog holde øje med reglerne for fangst af torsk. Det kan man gøre på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Nogle år må der slet ikke fanges torsk fra Bornholm.

Fra nogle af kyspladserne kan man også fange ål. Her henvises til sommersæsonen og denne artikel: Lystfiskeri efter ål på Bornholm…

Informationerne herunder er alle baseret ud fra kystfiskeri efter havørreder.

Kystpladser på Bornholm – årstider

Vinterfiskeriet er godt hele vejen rundt om øen. De bedste vintre er dog de milde generelt set. Dog byder de første mange uger med frostvejr, ofte på sublimt kystfiskeri efter blankfisk og overspringere…

Forårsfiskeriet er anset som det bedste på Bornholm. Og det er da også ganske fantastisk. Intet mindre. Havørrederne er ofte at finde i alle størrelser og de store overspringere er hyppigt inde og vende på de fleste kystpladser. Der er heller ikke én side af øen, som fisker bedst i denne periode.

Sommeren og sensommeren byder på glimrende fiskeri efter fladfisk, hornfisk, sild, torsk, ål, gedder og aborrer fra kysten Det er dog ikke alle steder de forskellige fiskearter kan fanges. Havørrederne kan fanges i løbet af hele dagen, men det helt tidlige morgenfiskeri, samt aften- og skumringsfiskeriet er at foretrække langs de fleste kystpladser. Man skal ofte lede efter de lydt dybere pladser rundt om øen, hvis der skal fiskes efter havørreder om dagen.

Efterårsfiskeriet er ofte lig med forårsfiskeriet på Bornholm. Dog kan en for varm og lang sommer, besværliggøre chancen for fangst. Derfor skal der de år, fiskes ganske som om det var sommer. Et køligt efterår kan byde på fremragende perioder fangstmæssigt. Men sommertemperaturene må som nævnt ikke gå for langt ind i efteråret.

Find mere omhandlende Kystfiskeri på Bornholm

Der findes flere steder her på siden, som beskriver kystfiskeri og kystpladser på Bornholm. Bl.a. under, Kystfiskeri i Danmark…
Derudover kan du nederst i denne tekstguide finde et link, som leder til den største side om kystfiskeri og lystfiskeri på Bornholm…

NordbornholmØstbornholmSydbornholmVestbornholm.

Rigtig god fornøjelse med de nævnte kystpladser på Bornholm.

/Jari


Læs mere om kystfiskeri efter havørreder på Bornholm her: Kystfiskeri på Bornholm…