Sportsfiskere og lystfiskere har grund til at have ejerfornemmelser, delvist…
Sportsfiskere og lystfiskere har grund til at have ejerfornemmelser, delvist. De fleste lystfiskere og sportsfiskere foretrækker at gå alene og “kæle” for en fiskeplads, et stykke af åen eller et bestemt hjørne af søen. Dét eller sammen med en god fiskeven. Nogen er også meget socialt anlagte og ser fiskeriet som en god indgangsvinkel til det, at stifte nye bekendtskaber.
En fiskeplads er for nogen, hverken noget man deler eller noget, som andre må kende til og benytte. Når det kommer til kyst-fiskepladser eller fiskepladser i fjorden, er den tanke jo, helt ude i hampen. Allemandsretten eksisterer derude – og ingen ejer en fiskeplads i det regi.
Skal man sætte sig ind i, hvad der kunne foregå i nogle lystfiskeres- og sportsfiskeres hoveder. Skal man tænke en del over tingene.
Sportsfiskere og lystfiskere – eksempler på baggrunde
For eksempel. Vedkommende kan have ledt hele livet efter den bedste fiskeplads i lokalområdet, de bedste vilkår dertil – vind-, vejr- og vandstandsmæssigt, og evt. den bedste årstid, når havørreden skal fanges. Lige når alt står efter opskriften, står der en anden på pladsen. En vedkommende aldrig har set før. “Satans! – Jeg har ventet i flere uger på denne dag og disse omstændigheder!”
En forståelig frustration, men ikke en man bør udtrykke overfor den intetanende fisker, som har ligeså meget ret til at være på fiskepladsen.
Eksempel 2. Familien og arbejdet trykker, børnene har været syge, chefen kræver alt og mere til af en, og man har ikke haft tid eller overskud til at komme ud med stangen. Pludselig kommer der et lufthul… Og for at fange fisk, har man kun sine favorit-lokale-pladser i tankerne. Nu skal der fanges fisk…
Alle pladser er optaget eller fyldte,..
Eksempel 3. En mand har fisket hele sit liv på 2-5 fiskepladser. Han har aldrig talt om dem og har sjældent mødt folk på dem. Pludselig kommer en eller anden udefra og begynder at fiske der jævnligt. Desuden skriver personen om fiskeri og fiskepladser på landsplan. De 5 fiskepladser bliver derved hurtigt offentlig kendte og den lokale mand, som ellers har gået stille med dørene hele sit liv, må nu dele pladserne med endnu flere.
Med knyttende næve og eder, vader han tilbage til sin Opel Kadett, som han også har haft i årtier og kører hjem…
Eksempel 4. En ung gut mener han har fundet en fiskeplads ingen eller ganske få har set før. Han bryster sig af flotte fangster på nettet, og fortæller ingen hvor han fanger sine havørreder. Der er ofte fine fisk på pladsen og det er den eneste plads han fisker på i en længere periode. Alligevel får han fangsterne til at fremstå, som om, at han har stort kendskab til hele fjorden han fisker i. Se mig, se mig attituden er passé som passé, ordet i sig selv, også er det… I en perfekt verden…
Der er et utal af grunde til at folk føler, de nærmest ejer en fiskeplads. Både af forholdsvis forståelige grunde og af de helt uforklarlige grundlag.
Lystfiskeri og sportsfiskeri er bizart, fordi det leder til bizarre tanker og bizarre uskrevne regler. Ejerfornemmelser hører ikke til indenfor lystfiskeri. Men de eksisterer. Og nogle steder, kan man endda købe sig til et lovligt eksisterende ejerskab over et fiskevand. Men ikke ved kyst og i fjord. Endnu…? Hvem ved hvad fremtiden bringer. Indtil da, skal vi alle være her…
/Jari
Se videoer hvor der hygges ved vandet her: Fiskevideoer…