Kystpladser langs Nordjyllands østkyst

Kystpladser langs Nordjyllands østkyst

Kystpladser langs Nordjyllands østkyst – information

Kystpladser langs Nordjyllands østkyst til fangst af havørreder kan findes her. Læs om de bedste kystpladser fra Grenen og ned til Mariager Fjords nordlige side. Pladserne inkluderer også de bedste havnemoler, hvor der sjældent er langt imellem havørredfangsterne.

Fiskepladserne i denne del af Danmark, kaster generelt ikke mange havørreder af sig om vinteren, men der er dog få undtagelser.

Under hver fiskeplads vises, hvor der kan parkeres tættest på.

Det er vigtigt at sikre sig hvor fredningsbælterne er, i forhold til hver fiskeplads langs Nordjyllands østkyst. Det kan gøres via. dette link: Fredningsbælter i Danmark…

Fiskepladserne går fra nord og derfra i den rækkefølge de er placeret efter hinanden mod syd.

Det Grå Fyr

I Skagen kan man fange havørreder udfor Det Grå Fyr og hele vejen op til Grenen. Ørrederne er ofte at finde udfor de mange stenhøfder. To mindre rev er at se (i klart vand) ca. 60 meter ude, et stykke fra fyret mod Grenen. Kan man kaste ud til dem, er chancerne flere…

Bedste årstid: Sommer.
Bedste forhold – vand: Alm. vandstand til høj vandstand. (Klart vand).
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke – dog max 10 m/s, vind fra syd max 6 m/s.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Ved fyret…
Bemærk: Betalingsparkering i højsæsonen.


Bunken Strand

Bunken Strand syd for Skagen er en ganske spændende kystplads ved Nordjyllands østkyst. Flere revler og tangbælter er at finde langs strækningen i begge retninger. Der skal ofte lange kast til at fange noget her.

Bedste årstider: Sen forår, sommer og tidlig efterår.
Bedste forhold – vand: Lav vandstand til alm. vandstand. (Klart vand).
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Ved campingpladsen…
Bemærk: Gå igennem campingpladsen for at komme til vandet.


Rugholm

Rugholm er en af de bedre havørredpladser i det nordligste Nordjylland. Det forholdsvis store stenrev i området, tiltrækker ofte en del havørreder. Typisk morgen og aften.

Bedste årstider: Forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra lav til høj vandstand. (Klart vand eller semiklart)
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke, mild sydvendt vind.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Ved Strandvej…
Bemærk: Gå til stranden og mod nord for at komme til revet.


Strandby Havn Syd

Strandby Havn Syd er en lille havørredplads, som er let tilgængelig og hurtigt affisket. Overskyet vejr gør fiskeriet godt hele dagen, gerne kombineret med alm. eller høj vandstand. Morgen- og aftenfiskeriet kan være godt uanset vandstand.

Bedste årstider: Sen forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra alm. til høj vandstand. (Klart vand eller semiklart)
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke – dog max 10 m/s, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Ved molen…
Bemærk: Gå ud for enden af molen, ud til stenene.


Rønnerhavnen

Rønnerhavnen er en lille hyggelig havn, som er placeret tæt på en å, med havørredopgang. Derfor er der også tit havørreder her. Nogle gange helt inde i indsejlingen. Molen på begge sider af indsejlingen kan fiskes fra.

Bedste årstider: Sen forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra lav til høj vandstand. (Klart vand eller semiklart)
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke – dog max 10 m/s, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Syd…
Bemærk: Gå mod nord.
Parkering: Nord…
Bemærk: Gå mod syd.


Simons Rev

Simons Rev er en klassiker langs Nordjyllands østkyst. Kystpladsen har alle dage været kendt for dennes mange og til tider store havørreder. Man kan både fiske fra land her eller vade ud på revet med waders. Både ved alm. og lav vandstand.

Bedste årstider: Sen forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra lav til alm. vandstand. (Klart vand)
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet og solrigt vejr.

Parkering: Den store parkeringsplads…
Bemærk: Følg stien mod sydøst og gå derefter ned ad Maltrev.


Guldkysten

Guldkysten er en af de mest kendte og berygtede kystpladser i Nordjylland. Bundforholdene er sublime, men ikke for kystfisker, som skal vade der. Ikke desto mindre er pladsen i den absolutte top, når havørrederne skal fanges. Havørrederne fanges ofte langt ud, men morgen of aften kan de komme helt ind tæt under land. Brug evt. en vadestav her.

Bedste årstider: Sen forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra lav til alm. vandstand. (Klart vand eller semiklart)
Bedste forhold – vind: Vestenvind uanset styrke – dog max 10 m/s, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet- og solrigt vejr.

Parkering: Ved Næsset…
Bemærk: Gå mod syd. Vis hensyn til beboerne. Parker helt ind til kanten.


Sæby Sydmole

Sæby Sydmole kaster havørreder af sig hvert år. Fiskeriet begynder oftest først at blive godt fra foråret og strækker sig derfra frem til sidst på efteråret. Havørrederne fanges typisk fra den yderste del af molen.

Bedste årstider: Forår, sommer og efterår.
Bedste forhold – vand: Fra lav til alm. vandstand. (Klart vand eller semiklart)
Bedste forhold – vind: Vestenvind op til 6 sekundmeter, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet- og solrigt vejr.

Parkering: Ved havnen…


Egense Hjørnet

Egense Hjørnet er i top 3 over kystpladserne langs Nordjyllands østkyst. Nogle af de største ørreder fra Limfjordens åer, fanges i dette enorme område. Det kæmpe område med tangbælter, tangpletter, render og revler kræver waders.

Bedste årstider: Forår, sommer og efterår. Kan nogle år også kaste ørreder af sig om vinteren…
Bedste forhold – vand: Fra lav til alm. vandstand. (Klart vand)
Bedste forhold – vind: Vestenvind op til 8 sekundmeter, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet- og solrigt vejr.

Parkering: Ved pladsen…
Bemærk: Gå ud til vandet, hvor der kan fiskes udfor, samt nogle kilometer mod syd.

Dokkedal

Dokkedal er en speciel fiskeplads. Man skal gå næsten en kilometer i vand, før man ankommer til området med ørrederne. De mange tangbælter, samt renden langt ude, holder ofte en del havørreder. Selv om vinteren…

Bedste årstider: Forår, sommer, efterår og vinter.
Bedste forhold – vand: Fra lav til høj vandstand. (Klart vand)
Bedste forhold – vind: Vestenvind på til 6 sekundmeter, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Pladsen fisker både godt i overskyet- og solrigt vejr.

Parkering: Ved dyrene…
Bemærk: Man må parkere ved Dokkedal Campings dyr/geder. Parker i græsset. Derfra går man mod vest, så mod øst og derfra følger man læ-hægnet til vandet. Efter en lang gåtur i vand udad, kommer alle tangbælterne, dybdehullet og renden.

Als-renden

Als-renden byder på et væld af muligheder. Her går man ud på en revle eller sandtange, som langt hen ad vejen stikker ud af vandet. Derfra går man mod syd. Man kan fiske på begge sider af den lange tange. På indersiden efter nogle nogle hundrede meter kommer en rende. Inde i den og på ydersiden af sandtangen kan man fange havørreder.

Bedste årstider: Forår, sommer, efterår og vinter.
Bedste forhold – vand: Fra lav til alm. vandstand. (Klart vand)
Bedste forhold – vind: Vestenvind på til 6 sekundmeter, mild sydvendt vind, mild østenvind og mild nordenvind.

Parkering: Ved molen…
Bemærk: Gå ud for enden af molen for at gå i vandet og fortsætte ud på tangen.


Rigtig god fornøjelse med de nævnte kystpladser langs Nordjyllands østkyst.

/Jari


Læs også om det spændende makrelfiskeri man kan opleve i Danmark: Makrelfiskeri…