Kystfiskeri

Hvad er kystfiskeri i Danmark? Læs svarene her...

Kystfiskeri i Danmark – info

Kystfiskeri i Danmark er mere end “bare” havørreder. Man kan også fange et utal af andre fiskearter fra de danske kyststrækninger. Der er i dog høj grad forskel på, hvilke arter man kan fange hvornår.

Fiskeriet kan både foregå fra strand, høfder, stenet kyst og klipper m.m.. Den sidstnævnte mulighed kan findes på Bornholm.

Kystfiskeri efter havørreder er officielt den mest populære gren af kystfiskeri i landet. De mennesker som dyrker denne form for fiskeri, er ofte en del af én eller flere forummer eller sider på de sociale medier. Det bevirker at mulighederne og fangsterne spreder sig hurtigt, og frister enhver med hang til bl.a. gode spisefisk, frihed og overvældende natur. Derudover er fiskeriet også spændende og de store havørreder er som regel noget, man skal arbejde ihærdigt for at fange.

Udfordringen i at fange en stor havørred fra kysten betyder ofte, at når det endelig lykkedes, så er glæden og tilfredsheden på et usammenligneligt højt niveau. F.eks. i forhold til det at fange en i åen. I åen er de fleste havørreder i reglen større og ventetiden er derfor væsentlig kortere. Er der store fisk, så fanger man store fisk. Man kan sagtens gå dage i åen før man fanger en stor havørred. Men på kysten kan man gå dage, uger, måneder og år. Endda årtier for nogen.

Nogle få heldige kystfiskere fanger den største havørred de nogensinde kommer til at fange på deres første tur. Men der er en bagside ved den oplevelse. Hvor skal sulten så hentes og hvor skal man gå hen derfra?

Kystfiskeri i Danmark efter havørreder, åbner også for brugen af flere forskellige fiskemetoder. Spinnefiskeri med bombardaflåd, blink, kystwoblere, jighaler, shads, jerkbaits, spinnere, gennemløbsblink og endda agnfisk.

Fluefiskeren kan både vælge at bruge de letteste flueklasser, såvel som helt op til 2-hånds laksefluestænger. Spinnefiskeren kan ligeledes bruge små korte UL.-stænger eller 11-12 fods stænger. Og generelt er det ene ikke bedre end det andet. Der kan være fordele og ulemper uanset hvad man vælger.

Kystfiskeri i Danmark – hvad er nødvendigt og hvad er ikke…

Når begyndere indenfor kystfiskeri efter havørreder spørger på nettet, hvilket er det bedste hjul og hvilken stang skal jeg bruge? Så er der altid 1000 forskellige svar. Få har prøvet mange forskellige hjul og stænger af, så hvordan kan de guide, råde og vejlede. Derudover er der mange af butiksejerne, som ikke fisker eller kun fisker ganske sjældent. Derfor kan de kun læne sig op ad hvad grossisterne siger. Og nogle grossister siger lige nøjagtigt hvad der skal til, for at sælge, ganske som nogle butikker også gør det. Så hvor er det bedst at spørge? Det er i øvrigt måske det bedste spørgsmål…

Her er mine erfaringer med kystgrej og valg deraf. Jeg bygger argumenterne på de 340 dage om året jeg står ved vandet. Det siden marts 2013. Desuden er alt der kan fiskes med værktøj for mig og jeg ødelægger tæt på 10-15 hjul om året. Nogle år flere… Jeg er gået ned i antal af stænger pr. år. 10-15 mod de 20-30 årene før…

Waders

Det er vigtigt at benytte waders. Mest fordi det giver adgang til langt mere fiskevand. Der er i realiteten 3 forskellige slags waders. Gummiwaders, åndbare waders og neopren waders.

Jeg bruger gummiwaders fordi: De er nemme at lappe, de er billige og de holder til del. Derudover er de meget behagelige at have på og de er nemme at tage af. Den sjette grund er at jeg ikke skal vente på at andre lapper dem, som man skal med dyre waders. På den måde kunne jeg gå flere uger, endda måneder i nogle tilfælde, før jeg har waders igen.

Neoprenwaders er til for den som fryser i vandet. Mange bruger dem om vinteren. Der er få behagelige neoprenwaders på markedet, men nogle er der da… Støvlerne er ofte ret stive…

De åndbare waders i den dyre ende kan kategoriseres på mange måder. Unødvendige, snobberi, lækre, smarte, et hjernedødt køb, spild af penge, en god investering m.m. At købe et par waders fra 4000-7000 kr. er efter min mening langt fra fornuftigt. De dyre waders kan ikke holde til mere end mange af de billigere og i nogle tilfælde endda de billige. De er hverken mere vandtætte eller stærkere.

Waders er svære at købe, for man kan ikke stole på markedet i dag. Engang blev alt fremstillet til at kunne holde til noget. I god kvalitet. Producenterne ville kendes for holdtbart grej og udstyr. Sådan er det langt fra længere. I dag laves alt til et forbrugssamfund. Det skal gå i stykker, uanset pris. Forbrugerne køber bare noget nyt… Og det er sandt. Det er netop sådan et forbrugssamfund tænker. Vi har ingen krav længere og derfor får vi dårlige produkter på det danske marked.

Waders er en smagssag. Jeg bruger selv helst max 700 kr. på dem og de resterende 5300 kr. jeg skulle betale for de dyre, bruger jeg til en 14 dages rejse, hvor jeg kan bruge mine billige waders i stedet.

Vadejakker

En vadejakke er ofte nødvendig under kystfiskeri i Danmark. Men i forhold til hvad vadejakker koster generelt, følger kvaliteten slet ikke med. En vadejakke til 2-3000 kr. er sjældent vandtæt mere end et par måneder, hvis den bruges meget. Hvis man købte en jakke til den pris før i tiden, kunne den sgu holde til noget. Ikke i dag.
I dag skal man op til noget nær det dobbelte for at finde noget i nogenlunde kvalitet. Selv i den prisklasse er der desværre også fejl og mangler. Hvorfor mon…? Penge kan kun tjenes hvis tingene går i stykker…

Jeg kan ikke anbefale nogen vadejakker som markedet ser ud pt. Jeg har både været de billige og de dyre igennem, intet holder…

Kystfiskeri i Danmark – agn og kystfiskertanker

Kystfiskere har det med at sammenflette egne tanker med fakta og realitet. Logikken bliver ofte skudt til højre for at retfærdiggøre en tanke og ud fra det, en handling.

Et eksempel er, at størstedelen af Danmarks kystfiskere tror, at det er nødvendigt at have et såkaldt hugpunkt på blink og kystwoblere. Et rødt eller orange punkt bagerst på blinket, som havørrederne kan sigte efter… Er man komiker er der tale om en vits, serveret på et sølvfad.
Ingen havørred har nogensinde haft brug for menneskehjælp til at jage og fange bytte.

Læs mere om den del her: Menneskeskabte regler gælder ikke for havørreden…

Problemet er at vi tænker som mennesker. Og vi er sjovt nok mere begrænsede i, hvad vi tror havørrederne kan og gør, samt hvornår de gør det. Uanset om der er tale om hvad de spiser, hvor og hvornår de gør det.

Mange tror også at et gennemløbsblink er bedre end et fastmonteret blink. Det er heller ikke korrekt. Læs mere om det her: Gennemløbsblink og almindelige blink…

Listen over hvad vi mennesker tror vi ved er uendelig lang og indenfor bl.a. kystfiskeri, bliver den næsten kun længere og længere år for år…
Vores idéer om hvad havørrederne spiser spekuleres der stadig ofte i.
Havørreder spiser stort set alt. Her i blandt krabber, ålekvabber, blæksprutter og alle de gængse fødeemner som sild, tobis, insekter, rejer og småfisk generelt. Listen er endda endnu længere… Både frøer og mus er fundet i maven på havørreder i Danmark, og ligesom i de andre nordiske lande såsom Island, Finland, Færøerne, Norge og Sverige, er der også nogle af de danske havørreder, som spiser deres egne artsfæller. Det er dog ikke ofte set… Ørreder som spiser ørreder ses typisk i vande hvor der ikke er meget af andet…

Hvad skal man gøre som kystfisker?

Det er unægtelig svært at komme i gang med kystfiskeri i Danmark. Men egentlig er det ikke sværere end så meget andet her i livet. Spørgsmålet er, hvad man gør det til… Hold det simpelt til at starte med.

Spinnefiskeri: Brug et hjul i størrelse 2500. Lær at binde gode knuder med en fletline og fyld derefter spolen med en 0.14-17 mm. fletline. Som begynder (og øvet) er det rart at have en line der kan rykke agnen fri af tang m.m. Brug en stang på 8 fod, ikke længere. Skal den være længere er det fordi man påtænker at fiske med et bombardaflåd og et dertilhørende langt forfang.
Stangen skal, uanset længde, kunne kaste op til 28-30 gram. Køb derefter de blink og kystwoblere du kan lide. Køb agn som kan fiskes med i selv de laveste steder, hvor havørrederne også ofte er.

Fluefiskeri: Den største fejl man kan lave er, at købe en fluestang over klasse 6 til kystfiskeri. Især som begynder. Lær at fiske med en let flueklasse som f.eks. 3-5 og hvis du finder fluefiskeret spændende og vil prøve noget nyt, så kan du købe større fra klasse 6 og op, som kan bruges til geddefiskeri eller andet ikke kystrelateret. (Generelt set.)
Start med en klassisk flydeline og brug 0.28 mm. almindelig nylon som forfang. Intet andet er nødvendigt. En rulle med klar nylon kan holde længe og sparre en for en hulens masse penge.

Kystfiskeri er uden tvivl hvad man gør det til, men projicer aldrig dine menneskelige ideologier over i havørreden. Når det gøres vil vi i de fleste tilfælde begrænse os selv og vores muligheder for fangst.

Jari – Lystfiskeri Danmark.


Læs om flere lækre steder at dyrke kystfiskeri i Danmark her: Kystfiskeri på Bornholm…Kystfiskeri på Als…Kysfiskeri på Fyn…