Kutterture

Kutterture i Danmark

Kutterture er både populære og sjove at deltage på. Det er dog altid en god idé at tænke i søsygepiller, da man sjældent ved hvordan bølger påvirker en, skulle det være første gang.

Langt de fleste danskere forbinder torskefiskeri med netop kutterfiskeri. En turbåd der tager en med ud til vrag og dybt mørkeblåt vand, i håbet om at fange en kæmpe. Ofte fanges der også sej, lange, kuller, brosme og kulmule under turene. Nogle turbåde tilbyder desuden specifikke ture, hvor eksempelvis kulmulen eller brosmen er fangst-målet.

En kuttertur kan vare timer, en hel dag eller flere dage. Fælles for de fleste ture er, at man generelt har fisk med hjem til langt ud i fremtiden. Alt afhængigt af hvor stor ens forbrug er naturligvis.

Hos de fleste turarrangører kan man leje grej til fiskeriet. Ring altid og hør om mulighederne før turen.

Kutterture – de bedste i faget i tilfældig rækkefølge


M/S Bodil og M/S Muddi – By: Thyborøn – Telefon: 29 44 95 70 – Hjemmeside: Emma-line.dk


M/S Solea – By: Hvide Sande – Telefon: 97 31 23 41 – Hjemmeside: Solea.dk


M/S Albatros 1 og M/S Skagerrak – By: Hirtshals – Telefon: 23 26 13 66 – Hjemmeside: Lystfiskerture.dk


Service og faciliteter

Det er muligt at få sine fisk på is under sejladsen. Kutterne har også rindende vand og faciliteter til rensning af fangede fisk. Toilet er at finde på hver af de ovenævnte kuttere.

Indendørs siddepladser hvor madpakken kan nydes er også ombord.

Har man tilmeldt sig en tur, uanset om der er tale om en tur til Det Gule Rev eller et andet sted, er der chance for at turen bliver aflyst. Havet og vejret kan være ustyrligt og uforudsigeligt. Arrangørrene aflyser ikke med mindre det er absolut nødvendigt. Og da de håber at turen bliver til noget, venter de ofte til det tæt på sidste øjeblik, i håbet om et vejrskifte til det positive, så deres kunder ikke skal skuffes.

Rigtig god tur.

Jari P.


Er du ikke til sejlads? Så kan du fange torsk fra land flere steder i landet. Læs mere her: Torskefiskeri…