Klitgårds Fiskerleje

Læs alt om lystfiskeri ved Klitgårds Fiskerleje

Klitgårds Fiskerleje – lystfiskeri

Når man parkerer på p-pladsen ved Klitgårds Fiskerleje – Klithusevej, er man kun få skridt fra endnu en forrygende fiskeplads i Limfjorden.

Hornfiskene står i hundredevis, sommetider tusindevis, i området fra maj til ca. sidst i juli. Dog bliver antallet af hornfisk lavere, jo længere man kommer hen mod juli måned. Hornfiskene gyder i og omkring tangbælterne på det lave vand, nogle er fuld gang med gydningen, mens andre har tid til at jage.

Når først hornfiskene er ved Klitgårds Fiskerleje (Klithusevej) er der ubetinget fangstgaranti. Under lavvande skal man vade et godt stykke ud i vandet for at finde fiskene, da der generelt er ret lavt inde under land i forvejen.

Waders er et must i området.

Læs også mere generelt om limfjorden her: Limfjorden…

Vand og bundforhold

Tangbælter, badekar/fordybninger i bunden, muslingebanker og nogle steder leopardbund, er at finde på strækningen. Småsten, større sten og forholdsvis hård sand/mudderbund går igen i det meste af området.
Vandet er generelt klart, men kan ligesom de fleste andre steder i Limfjorden, blive ret uklart og indeholde en del løse tangplanter.

Man fisker generelt fra 20 cm. – max. 1,2 m. vand.

Årstider – fiskearter ved Klitgårds Fiskerleje (Klithusevej)

Havørred: I sommerperioden kan man også være heldig at rende ind i havørreden ved Klithusevej. Der er i perioden dog ikke så mange af de store over mindstemålet (40 cm.) Om det har noget at gøre med, at de lokale som bor ned til strækningen, til tider, overplastrer området med ruser og garn må stå i det uvisse.

I de kolde efterårs- og vintermåneder, trækker de større ørreder forbi Strækningen ved Klitgårds Fiskerleje, på vej til de nærliggende åer, som har sine udløb i Limfjorden. Om foråret, efter gydeperioden og efter at fiskene er trukket ud i fjorden fra åerne igen, kan der stå ret store fisk her, som kun er i området for at tage føde til sig i form af rejer, småfisk og små krabber.

Se videoer fra Limfjorden hvor der vises hvad med og hvor man kan fange havørreder i Limfjorden: Klik her…

Hornfisk: Kan fanges fra starten af maj og ca. 4 måneder frem. Hornfisken har intet mindstemål og ingen fredningstider.

Fangstmetoder:

Havørred: Da tangbælterne står højt om sommeren, kan der anbefales at fiske med fluestang eller spinnestang og bombarda-kasteflåd og flue, eller højtgående lette blink med enkeltkrog.

Havørrederne går gerne efter sølv, hvid, kobber eller skarp grøn, samt rød/sort-kombi året rundt. Dette når der fiskes med blink. Og ligesom i resten af landet kan her nævnes, at blinkets størrelse i bund og grund er underordnet, især om foråret og om sommeren. Den lille ørred på billedet nederst i denne guide, var ca. 30 cm. lang. Den huggede på et blink på 15 cm.
Om vinteren er mindre agn dog at foretrække her.

Når det kommer til fluer, er rejefluer i brun, lyserød eller grå at foretrække året rundt, samt børsteorms-fluer, dog oftest kun i sommerperioden.

Hornfisk: Hornfiskene er overalt ved Klitgårds Fiskerleje, de er også forholdsvis nemme at fange.
Kan man finde friske sildefiletter eller hele sild, er dette at foretrække. Disse skæres i små strimler. Derefter kan man ved brugen af en simpel prop, en enkelkrog eller en 3-krog og et bly, fange hornfisk. Et sildestykke sættes på krogen, gerne et stykke fra sølvsiden af silden og derefter kastes der ud. Proppen “løber afsted” eller forsvinder under vandet når der er bid. Når der er bid, gives der modhug så krogen sætter sig ordentligt. Hornfiskene kan dog til tider være svære at kroge, grundet deres lange hårde næb. Giv dem derfor gerne lidt til til at få maddingen/silden, helt ind i munden, som er blødere.
Også skalrejer eller frostrejer er effektive til fangst af hornfisk og kan fiskes med på samme måde.

Blink i alle former og farver er også ganske effektive til hornfiskene, samt diverse rejefluer, tanglopper og fiskeimitationer.

Til fiskeriet efter både havørred og hornfisk ved Klitgårds Fiskerleje, kan man bruge fiskestænger fra 6-9 fod. alt over er for voldsomt og ganske unødvendigt. Kastevægt: Alt fra 7 gram op til 30 gram. Ikke kraftigere. Stivhed i stangen: mellem/allround. Fiskehjulet må gerne have størrelsen fra 2500 til 3000.
Brug enten 0.15 flet eller fireline – eller det ganske udmærkede nylon/monofil line i 0.28 – 0.30. mm.
Når der fiskes med bombarda-flåd, er det en fordel at bruge stænger på mellem 10 og 12 fod. Forfang: Ca. 2-2,5 m.

Obs.: Sørg altid for at have “nok” line på hjulet, fyldt op, næsten helt ud til spolekanten. Dette gør at der er mindre modstand, fra netop spolekanten, når der kastes ud. At have meget line på hjulet giver længere kast, logisk set.

Knæk og bræk ved Klitgårds Fiskerleje (Klithusevej)

Jari


Vil du opleve noget af verdens bedste ørredfiskeri, så tag på guidet fiskeferie til Island: Læs mmere i dette link: Lystfiskeri i Island…