Jigfiskeri efter aborrer

Jigfiskeri efter aborrer kan foregå i hele Danmark.

Jigfiskeri efter aborrer er effektivt uanset, hvor i Danmark man befinder sig. Det er også utrolig nemt og alle kan være med…

En jig består på sin vis af to elementer. En vægtbelastet krog og en jighale. Jighalen er typisk lavet af en form for gummi/plastik og er meget levende i vandet. Krogen er vægtbelastet for at man kan kaste med jighalen og er også hele humlen i måden jiggen kan fiskes på.

Jigfiskeri efter aborrer kræver ikke kraftigt grej. Tværtimod. En lille 5-7 fodsstang er rigeligt.

Aborrene er nærmest altædende, men disse farver har vist sig mest effektive, når det kommer til lystfiskeri i Danmark efter aborrer. Hvid, orange, rød, sølv og sort, som de mest fremtrædende farver. Gerne kombineret med andre farver.

Jigfiskeri efter aborrer – hvor kan det lade sig gøre?

Der er ikke det fiskevand i landet, hvor man ikke kan dyrke jigfiskeri efter aborrer. I landets brakvandsfjorde, brakvandsområder langs eksempelvis, den sjællandske østkyst, søer, moser, åer og bække. Den største forhindring kan være et område, hvor vandplanterne går næsten helt op til overfladen. Det kan være tilfældet alle steder – især i sommermånederne.

Man kan bruge jiggen året rundt og det er desuden ikke årstidsbestemt, hvilken farve der er bedst til hvilken årstid på landsplan. Men der kan være forskel fra sø til sø, fra å til å, og så videre… Derfor er det vigtigt altid at have flere forskellige farver med sig på aborretur.

Køb jigs og jighaler online her: Kragh´s…

Teknik

Det er hverken kompliceret eller dyrt at komme i gang med jigfiskeriet.

Man kaster ud og tilføjer liv til jiggen. Hvilket kan gøres på flere måder. Man kan rulle nogle meter line ind og derefter lade jiggen falde mod bunden, rulle ind igen, lade falde – og fortsætte på den måde. Man kan også rykke op i stangen med jævne mellemrum, for at få jiggen til at “hoppe” op og ned i vandet, gerne henover bunden hvor det er muligt.

Nogle dage er en jævn indspinning det mest effektive. Indspinning uden stop. Men kun dagen og ens forsøg på at finde den rette teknik, kan give det definitive svar.

Rigtig god fornøjelse med dit jigfiskeri efter aborrer i Danmark.

/Jari


Læs om den spændende havaborre i Danmark, havbarsen: Havbarsfiskeri…