Der er rigeligt med havørreder i Danmark, men…
Der er rigeligt med havørreder i Danmark, men hvor står vi egentlig i forhold til os selv og andre, når det kommer til at tage dem med hjem?
Nogen lystfiskere og sportsfiskere tager sjældent fisk med hjem, nogen slet ikke i det hele taget. Andre tager fisk med hjem fra hver tur, dem der kan, og nogen i ny og næ. Nogen fisker, men kan ikke lide fisk. Nogen af dem tager en havørred eller to med hjem til familie eller venner. Nogen fanger sjældent havørreder og når de så fanger 10, tager de dem alle med hjem, hvis de er over mindstemålet. Andre fanger hundredevis, måske tusinde fisk på et år, og tager 50-100 fisk hjem årligt.
Der er tusindevis af fiskere og ligeså mange havørreder + det løse…
Alle lystfiskere kommer fra forskellige fiskebaggrunde og alle fisker forskelligt fra hinanden, forskellige steder, på forskellige årstider og tider på døgnet.
Der er nok havørreder til alle.
Der er rigeligt med havørreder i Danmark, men…
Skulle man pege på den mest naturlige grund til at fiske, så er det for at få mad på bordet. Alt andet går imod det vi fra begyndelsen er skabt til. Så hvorfor findes der så personer, som ikke kan rumme andres såkaldte “madfiskeri”?
Først og fremmest kan man med god grund sige, at vi i dag kan få alt det mad vi ønsker og derfor overleve på nemmeste vis uden en selvfanget fisk. I Danmark i hvert fald.
Man kan jo købe fisk i butikkerne. Meeeeen… Hvis man ikke kunne det, ville der være endnu flere fisk i havet, søerne og åerne – og så kunne alle selv fange deres aftensmad. I en perfekt verden…
Nuvel, et lille sidespor ud af den sunde og frie fantasis verden.
Når jeg rejser rundt og fisker efter havørreder i løbet af et år, blandt andet på Bornholm, Sjælland, Fyn og i Jylland, så ser og fanger jeg mange havørreder. Nogen gange tænker jeg, at det må være den fisk vi har, som er at finde flest steder i landet.
Ud af de imellem 2500 og 3000 ørreder jeg fangede i 2019, har jeg taget godt og vel 100 ørreder med hjem. Det har jeg det fint med.
Jeg har det også fint med, at andre tager deres fangster med hjem, men det havde jeg ikke engang. Dengang var jeg uvidende og havde et forkvaklet syn på kyst- og fjordfiskeriet efter den velsmagende havørred.
I dag involverer synet på havørreden og fiskeriet derefter, for mange, både penge, magt og for nogen, et klap på skulderen og anerkendelse. Men få lystfiskere og sportsfiskere, sætter sig sjældent ind i mere end det, der serveres foran dem tilfældigt. Informationer de falder over på blandt andet, sociale medier.
Foreningerne har snablen nede i åerne og i flere forskellige pengekasser, flere end de fleste, det trods det, at de repræsenterer et fåtal af danske lystfiskere… Et minimalt fåtal. Deres udtalelser er ofte baseret ud fra, enten at få flere medlemmer, flere tilskud eller ud fra det faktum, at de vil promovere sportsfisker-foreningen generelt. De menneskelige aspekter af fiskeriet er for mange glemt i en forening. Det ses også tydeligt på det konstant nedadgående medlemstal. (Bortset fra under pandemien i 2020 og 2021.)
Man kan næsten sige, at sportsforeningen, er den lille gut der hele tiden vil blive hørt, og derfor råber højst for at være en del af det hele…
Men… Og men´er er der mange af.
Sportsfiskerforeningerne er dem der passer på bestanden af havørreder. Det er dem der blandt andet sørger for, at der er vandløb som er gydevenlige… Mest fordi, de så selv kan fange flere ørreder i åerne, uanset om de så hjemtager ørredernes fremtid selv. Så man kan sige, at de er selvregulerende. En havørred-regulering under menneske-kontrol. Det betyder at sportsfiskeren i åen kan hygge sig med selvsamme ørred, som han eller hun flere år tidligere, har hjulpet på vej til et bedre liv eller et liv i det hele taget. Eller noget…
Ja, det kan lyde som ævl og ordene ovenover her, er vejen til et direkte rødt kort. Det tager jeg gerne med. Hvem skulle ellers…?
Det største men er, at flere foreninger har fået øjnene op for, hvad hyggen og samværet også kan være, især for unge… Og det er herligt at se… Fremskridt, men ikke et stort nok et. Men man skal jo kravle før man kan gå. For nogen tager det længere tid end for andre. Det er der ingen der kommer uden om, uanset hvilke af livets aspekter der er tale om.
Nå, men er der så en pointe i denne “sportsfisker-detour”? Ja endda flere og de kan findes og fortolkes, som man vil…
Fiskeri efter havørred med garn
Mange garnfiskere fisker efter havørreder. Nogen steder fanger de rigtig mange havørreder. Det gælder uanset om det er en erhvervsfisker, bi-erhvervsfisker eller fritidsfisker. Det er fakta.
En garnfisker kan have flere end 50 havørreder på en gang i ét garn. Nogen af dem, er under mindstemålet, men døde. Nogen af garnfiskerne har ikke loven på sin side, når de tager så mange med hjem, især fritidsfiskerne. Men de gør det alligevel. Ikke alle naturligvis… Det er derfor der står nogen…
Alligevel er der tusindevis af havørreder i fjordene og langs kysterne overalt i Danmark. Alligevel kan tusindevis af kystfiskere tage havørreder med hjem hvert år…
Mariager Fjord er den fjord i Danmark, som er mest ramt af ulovligheder. Det når det kommer til ikke lovligt udsatte garn. Det har den været i mange år. Men alligevel hiver lystfiskerne enorme mængder af havørreder op – hvert eneste år af selvsamme fjord.
Er der nok havørreder i Danmark?
Hvem fortæller den rigtige historie om antallet af havørreder, hvem kan bakke deres påstande op og hvem kan ikke? Kan jeg…?
Måske kan jeg og måske kan jeg ikke. Måske kan ingen, og da slet ikke alle…
Vi skal passe på bestanden, mest fordi vi gerne vil fange en del af den og det er også derfor vi gør det. Ærlighed er altid nemmere at forholde sig til. Vi er alle med til at passe på bestanden via. Statens Lystfiskertegn, men også via. sportsfisker-foreningerne, samt via. ren sund fornuft.
Der er rigeligt med havørreder i Danmark, så gå til vandet med god samvittighed, fang en havørred og smag på vidunderet. Det kan vi tillade os…
Eller kan vi?
Svaret ligger hos dig som individ.
/Jari
Læs også om en anden fiskeart, som reguleres af både EU og lystfiskere, havbarsen: Klik her…