Favstrup Put and Take

Favstrup Put and Take

Favstrup Put and Take – lystfiskeri

Favstrup Put and Take består af 2 søer og ligger kun 13 km. fra Grønninghoved Strand Camping. Rundt om søerne er der borde og bænke samt skraldespande. Betalingen for at fiske foregår via. selvbetjening.

Søerne er tilgængelige og særdeles børnevenlige. Der er som regel godt med regnbueørreder i begge søer, da udsætningerne fordeles jævnt mellem de 2 søer ved hver udsætning. Ejeren af fiskesøen udsættes fisk ganske ofte, så følger man disse tips og i tillæg har en smule held i sprøjten, går man meget sandsynligt hjem med fisk.

Man kan bruge mange forskellige agn til ørrederne, men de nedenstående agn og farver er generelt set de bedst fangende.

Vandet er en smule uklart, men har i disse søers tilfælde intet med vandkvaliteten at gøre. Ørrederne smager generelt godt og vandkvaliteten er ganske fin.

Agn og endegrej

Powerbait

Når der fiskes med kunstagn som Power Bait, er farverne grøn og gul ganske velfangende året rundt. Også kombinationer af farver er et hit, f.eks. rød/hvid – sort/gul – sort/orange m.fl.

Om man skal fiske med powerbaiten i overfladen, midt i vandet eller nær bunden, finder man ud af på dagen. En simpel tommelfingerregel er dog: Er fiskene aktive i overfladen så fiskes der højt. Ser man intet tegn på liv kan fiskene findes i dybden. Derudover kan man prøve at fiske aktivt med powerbaiten, f.eks. med bombarda-flåd eller bobleflåd etc. for at se om de hellere vil jage deres bytte på dagen, end at spise noget der står stille i vandet.

Hvilken smag/duft powerbaiten skal have, er et spørgsmål om hvad man tror mest på.
Den almene variant – “uden en bestemt smag”, er dog ganske effektiv og der er intet bevis for at evt. powerbait med hvidløgsmag, fanger mere i Favstrup Put and take.

Gennemløbsblink

Gennemløbsblink i skarpe/kraftige farver er ganske effektive i søerne. Ligesom med powerbaiten er kombinationen af farver ganske velfungerende.

Sort/gul – sort/orange samt diverse andre farver såsom grøn/lyserød – hvid/rød m.fl. har en del fisk på samvittigheden i Favstrup Put and Take.

Sommetider vil ørrederne gerne jage noget der svømmer hurtigt og andre gange ikke. Her må man prøve sig frem på dagen – et langsomt og jævnt indspinnet gennemløbsblink, som fiskes lige over bunden, kan på de rette dage være ligeså effektivt, som et gennemløbsblink der spinnes hurtigt ind lige under overfladen o.s.v.

Fluer

Fluefiskeriet er helt klart også en mulighed ved søerne. Der er de fleste steder rundt om hver sø, plads til bagkast og ørrederne hugger gerne på de små bundne kreationer.

Hvide, orange og røde fluer er generelt gode til det grumsede vand, derudover kan hvid/gule fluer evt. Cats Whisker eller små nymfer i sort/rød også være givtige.

Er fiskene at se i overfladen kan man fiske fluerne højt og er der intet liv at se, lader man fluen synke ned mod bunden, før man tager fluen ind via. langsom indtagning af linen.

Favstrup Put and Take – information

Favstrup Put and Take
Favstrupvej 70
6070 Christiansfeld

Knæk og bræk ved denne hyggelige put and take mulighed.

Jari – Lystfiskeri Danmark


Obs: Læs alt om put and takefiskeriets muligheder i dette link: Put and take fangstmetoder…