Rønbjerg

Rønbjerg – lystfiskeri
Rønbjerg er en gammel, givende og velkendt havørredplads. Fra flere end 5 årtier tilbage og frem til nu, har denne fiskeplads været blandt de 10 bedste havørredpladser i Limfjorden. De store stenrev, muslingebanker og badekar langs pladsen, er tusindevis af havørreders holdeplads set over 12 måneder. Her er føde, strømlæ og skjul på én og samme plads.
I dag er der stadig masser af havørreder at fange, når man kender sin besøgstid.
Det tager kun 8 minutter at køre til denne fiskeplads ved Rønbjerg fra Troldebakken Camping.
Parker her: Parkering…
Vand og bundforhold
Der er flere store rev langs pladsen, De 2 første er de mest benyttede. Men går man længere mod syd kommer der flere længere ude. Her findes desuden muslingebanker, østers, blæretang, ålegræs og et langt badekar. Man kan også fiske op mod ind/udsejlingen til Rønbjerg Havn.
Gennemsnitsdybden er ca. 90 cm.
Obs: Fiskepladsen her kan både affiskes fra land og vadende i waders. Affisk først badekarrene imellem revene fra land.
Årstider – fiskearter ved Rønbjerg
Havørred: Året rundt.
Hornfisk: Pladsen her besøges også af en del hornfisk fra ca. maj og 2-4 måneder frem
Fangstmetoder:
Havørred: Havørrederne ved Rønbjerg virker ikke synderligt selektive. Dog har de i perioder præferencer. Om sommeren kan blink i rå eller sølvfarve være favoritten den ene time, hvorefter tobis- eller sildeimitationer er effektive den næste. I vintersæsonen kan man fange med lidt af det hele, men hvid/lyserød, brun/hvid eller brun/sort, er i perioder er ørredernes foretrukne farvekombinationer. Forår og efterår er årstiderne hvor tæt på alt kan bruges. Køber man disse 8 farvekombinationer af Jarisen, har man til alle årstider på denne fiskeplads , samt alle andre steder i landet: Jarisen…
Køb alt indenfor fiskegrej hos den lokale grejforhandler, som har alt til lystfiskeri i Limjorden: Kragh´s…
Grejforhandleren ligger kun 23 minutters kørsel fra fiskepladsen og kun 23 minutters kørsel fra Troldebakken Camping.
Fluefiskeren bør bruge ren flydeline. De skarpe sten, muslinger og østers, er hårde ved fluelinen, skulle man bruge evt. intermidiate eller synkende.
Rejefluer i brun, hvid, grå eller tobisfluer er effektive.
Hornfisk: Brug de samme agn som til havørrederne, når der fiskes efter hornfisk langs fiskepladsen. På den måde helgarderer man sig.
Skal der hygges kan man også bruge et sildestykke og en almindelig prop. Silden kan ofte købes på havnen i Rønbjerg.
Knæk og bræk.
Jari – Lystfiskeri Danmark.
Tilbage til: Troldebakken Camping…