Gunderup Put and Take

Lystfiskeri i Gunderup Put and Take.

Gunderup Put and Take – lystfiskeri

Gunderup Put and Take består af 2 velplejede og klarvandede søer tæt på Troldebakken Camping. Ca. 2,7 km. (3 minutters kørsel)

I søerne kan man hovedsageligt fange regnbueørreder, men i ny og næ udsættes også guldørred, tigerørred og bækørred m.fl.

Søerne er let tilgængelige og der kan parkeres ved den første af dem.

Faciliteter

Området omkring søerne er handicapvenligt.

  • Læskure rundt om begge søer.
  • Bord/bænkesæt.
  • Rensebord.

Man kan betale med kontanter eller mobilepay ved søen.

Se søerne her: Maps…

Fangstmetoder

Der er godt med plads til både fluefiskeri og spinnefiskeri rundt om begge søer.

Spinnere, små blink/gennemløbsblink, gummidyr, powerbait og regnorm er altsammen effektivt til ørrederne i søen. Bruger man regnorm skal man dog være opmærksom på, at der er en del skaller i søen. De kan også lide regnorm.

Som fluefisker kan man med fordel affiske rundt om søerne for at finde fiskene. Da vandet er klart kan man se dem og kaste til dem. Det gælder naturligvis også for spinnefiskeren.

Alle klassiske put and takefluer fungerer her. Farver: Hvid/gul, hvid/grøn, sort/rød, sort/brun, orange, hvid/rød m.fl.

Vil du læse mere om fangstmetoder til denne form for lystfiskeri kan du gøre det her: Put and Takefiskeri i Danmark…

Regler for lystfiskeri i Gunderup Put and Take

Der er fangstbegrænsning i søerne. Det betyder at man kun må fange et bestemt antal fisk afhængigt af, hvor mange timer man køber: Læs mere…

  • Man må ikke fiske med maddiker i søerne.
  • Det er kun tilladt at fange fiskene i munden.
  • Man må kun benytte en stang pr. person, med mindre man har betalt for 2.

Åbningstider: Døgnåbent.

Knæk og bræk

Jari – Lystfiskeri Danmark


Tilbage til: Troldebakken Camping…


error: Content is protected !!