
Udbyhøj Camping er uden tvivl den bedst placerede campingplads, når det kommer til lystfiskeri i Randers Fjord. Pladsen ligger bl.a. lige ud til en af fjordens bedste havørredstrækninger. En strækning som er givende fra det tidlige forår og helt frem til det sene efterår. Flere af fjordens bedste fiskepladser kan desuden alle nås indenfor 3-10 minutters kørsel.
Man kan fange havørreder, hornfisk, makrel, multer, skrubber og ål ude foran campingpladsen. Campingstrækningen eller Pumpehuset, som fiskepladsen også kaldes, kan både affiskes fra land samt vadende i waders.
Fra campingpladsen kan man også gå hen til Udbyhøj Lystbådehavn og fange makrel og skrubber fra stenmolen eller multer ved Færgelejet. Mulighederne er mange når der overnattes ved denne velplacerede campingplads i Udbyhøj.
Det er i øvrigt muligt at benytte stedets fine udekøkken med rensebord når der skal renses fisk.
Udbyhøj Camping er en hyggelig, rolig og mindre campingplads, hvor badning, fiskeri og naturen er i højsædet. En hyggelig badestrand med hvidt lækkert sand, ligger kun få hundrede meter væk. Selve campingpladsen er både velholdt og overskuelig.
Man er i øjeblikket ved at indrette cykelhytter på pladsen og indtil da kan man både overnatte i campingvogn, telt eller autocamper.
Rigtig god fornøjelse.
Adresse og kontaktoplysninger
Udbyhøj Camping
Midtvasen 21
8970 Havndal
Tlf.: +45 40 84 21 22
Mail: udbyhoejcamping@gmail.com
Hjemmeside: Campingpladsen…
Facebook: Camping og nyheder…
Pladsen på Google Maps: Klik her…
Fiskepladser nær Udbyhøj Camping
Campingstrækningen
Læs om fiskepladsen ude foran campingpladsen…
Udbyhøj lystbådehavn
Gå til havnen fra campingpladsen og fang makrel i aftentimerne…
Gammeldyb
Gå til denne fiskeplads på kun 5 minutter fra Udbyhøj Camping…
Nørre Kær
En af fjordens bedste…
Møllegrund
En lækker fiskeplads 8 minutters kørsel fra campingpladsen…
Udbyhøj Syd
Læs om fiskepladsen kun en kabelfærge væk fra campingpladsen…
Stenrevet
En klassiker på sydsiden…