Vestjyllands Put and Take

Lystfiskeri i Vestjyllands Put and Take.

Vestjyllands Put and Take – lystfiskeri

Vestjyllands Put and Take ligger i et smukt naturområde imellem Sønder Felding og Borris. Her er tale om en særdeles velplejet og fiskerig put and take. Der gøres meget i udsætninger af flotte regnbueørreder året rundt og der spares ikke på antallet. Ofte udsættes også ørreder i større og helt store størrelser.

Søerne er handicapvenlige og overskuelige.

En spændende natursø er også en del af konceptet. I søen kan man fange gedder, sudere, karper og aborrer. Gedderne i søen er i nogle få tilfælde over 10 kg. Èn gedde over 12 kg. er fanget deri.

Søen er nem at komme til og ved den er en lille parkeringsplads, så udstyr m.m. ikke skal fragtes så langt.
Alle fisk fanget i natursøen skal genudsættes. 

Fangstmetoder – ørreder

Søerne er ikke specielt dybe. Derfor er det lettere at præsentere sine agn for ørrederne. Jo mindre vand der er, jo oftere fisker man forbi en ørred. Ofte går ørrederne i søerne en anelse højt, så de kan ses med det blotte øje.

Der er god plads rundt om begge ørredsøer, hvilket betyder at fluefiskeren også let kan komme til. Det mest effektive i søerne er aktivt fiskeri med enten powerbait, spinnere, flue, miniblink eller alle former for gennemløbsblink til put and take, samt gummidyr m.m.

Fangstmetoder – gedder

Gedderne i søen er vilde med jerkbaits, shads/gummifisk, geddefluer og f.eks. større spinnere i alle farver. De virker ikke specielt kræsne.
Kan man fange skaller i søen, må man også bruge dem. Og da søen ikke er specielt dyb, kan man sagtens nøjes med en prop og en skalle fisket ca. 1 meter under proppen. Fiskeri med agnfisk i søen er mest effektivt i den kolde tid.

Husk:
Det er ikke tilladt at fiske med agnfisk, som ikke er fra søen natursøen. 

Husk også altid stårforfang.

Læs mere om geddefiskeri og fangstmetoder her: Geddefiskeri…

Faciliteter

Der er gode parkeringsforhold lige ved søerne, et overdækket opholdsrum, en renseplads, et toilet samt flere bord/bænkesæt rundt om søerne. (inkl. natursøen)

Adresse og kontakt – Vestjyllands Put and Take

Vestjyllands Put and Take
Arnborgvej 14, Borris, Skjern, Denmark
Telefon: 27 84 92 22
Mail: Vestjyllandsputandtake@outlook.dk

Se søen og området på maps: Klik her…
Følg med i udsætninger m.m. på deres facebookside: Klik her…


Overnatningsteder tæt på denne mulighed for lystfiskeri i Vestjylland: Omme Å Camping…


error: Content is protected !!