Næsbydale

Næsbydale – lystfiskeri
Næsbydale er endnu en af Limfjordens mytiske toppladser. I årtier har denne plads kastet enorme havørreder af sig. Det gør stadig i perioder.
Den er ikke alene stadigt givende, men også utrolig smuk og storslået. Bakkerne rejser sig langs stranden og skovens træer og buske afskærmer en fra resten af verden når man fisker langs den.
Det tager kun 12 minutter at køre til Næsbeydale fra Troldebakken Camping.
Den bedste del af strækningen findes mod nord fra nedgangen til stranden. En sti leder en på rette vej fra parkeringspladsen til vandet.
Parker her: Parkering…
Vand og bundforhold
Gennemsnitsdybden ligger på ca. 1,10 meter. Blandet sand og stenbund. Flere større sten og rev mod nord.
Ålegræsbælter og blæretang er sporadisk her og der.
Der er ingen fredningsbælter langs denne fiskeplads.
Fiskepladsen affiskes bedst og mest effektivt fra land.
Årstider – fiskearter ved Næsbydale
Havørred: Året rundt. Bedste perioder: Efterår, tidlig vinter og tidligt efterår.
Hornfisk: Pladsen her besøges også af en del hornfisk fra ca. maj og 2-4 måneder frem
Fangstmetoder:
Havørred: Man kan både fange havørrederne langs pladsen med fluestangen og spinnestangen. Mod nord, ved de sten og rev der er, kan havørrederne sagtens være tæt under land, og er det da også ofte, men langs resten af fiskepladsen kan de være et godt stykke ude. Det betyder at man gerne skal kunne kaste 50-70 meter ud i perioder. Derfor skal man gerne vælge blink eller kystwoblere, som har lidt mere vægt.
Af blink og kystwoblere kunne det være Westin D360 Distance, Sømmet, Jarisen, Det klassiske Toby blink, Salty eller Salty Inline.
Køb alt indenfor fiskegrej hos den lokale grejforhandler, som har alt til lystfiskeri i Limjorden: Kragh´s…
Grejforhandleren ligger kun 21 minutters kørsel fra fiskepladsen og kun 23 minutters kørsel fra Troldebakken Camping.
Fluefiskeren bør bruge intermidate eller flydeline langs pladsen. Uden sinktip.
Rejefluer i brun, hvid, grå eller tobisfluer er effektive.
Hornfisk: Brug de samme agn som til havørrederne, når der fiskes efter hornfisk langs fiskepladsen. På den måde helgarderer man sig.
Skal der hygges kan man også bruge et sildestykke og en almindelig prop. Silden kan ofte købes på havnen i Rønbjerg.
Knæk og bræk.
Jari – Lystfiskeri Danmark.
Tilbage til: Troldebakken Camping…
