Lystfiskeri på Bornholm om vinteren

Lystfiskeri på Bornholm om vinteren – de enorme havørreder
Lystfiskeri på Bornholm om vinteren er ofte lig med store ørreder. Kender man sine pladser og besøgstiden langs dem, ender man ofte med at komme i kontakt med øens største fisk. Pudsigt nok, kan nogle af de største havørrreder findes i de mindste lommer. Små områder som kun kræver 10-15 meter lange kast over så lidt som 20-60 cm. vand.
Jeg har i en årrække dyrket dette fiskeri i den kolde tid og har fanget flere end 200 havørreder fra 60-86 cm. rundt om øen. Det på trods af, at jeg maksimalt er på øen 2-2,5 måneder om året.
De fleste som besøger Bornholm fisker langs sydkysten. Sydkysten er da også lig med utallige smukke og i perioder, givende fiskepladser. Men i forhold til østkystens klippede fiskepladser, er der væsentligt længere imellem de store. Klippekysten er vinterens holdeplads for øens største havørreder. Faktisk er der tale om lidt over 300 holdepladser, skåret ud i klippeformationer i form af et U eller et V. Deri ligger “hemmeligheden” jeg har delt i snart 9 år. Hemmeligheden bag mit utrolig givende kystfiskeri om vinteren, som jeg er meget taknemmelig for at kunne opleve år efter år. Ofte er jeg helt alene på pladserne. Ærgerligt. Her er fiskeoplevelser jeg ønsker at andre også skal erfare…
Den smalle farvevifte
Om vinteren fisker jeg med få farvekombinationer og det er nok. Istedet for at veksle imellem mange farvevarianter, er det istedet størrelserne jeg har fokus på. Nogle dage er jeg tvunget ned i små størrelser og andre de helt store. Det fortæller havørrederne mig på dagen via. deres ageren. Det kan enten være at de følger min agn uden at hugge, at de bare slår til den eller ved at jeg ser dem i overfladen og derefter kaster til dem, uden at de reagerer. Da ved jeg at jeg fisker med det forkerte. Nogle dage kan hastigheden eller længden af mit “spinstop” også have betydning. Her tyr jeg til udelukkelsesmetoden.
Farverne er dog altid de samme. Til mit lystfiskeri på Bornholm om vinteren efter storørrederne, bruger jeg følgende farvekombinationer:
- Brun/sort
- Kobber/brun
- Lysebrun/grøn/gul
- Rød/sort
Det værste du kan gøre
Det værste du kan gøre under dit lystfiskeri på Bornholm om vinteren er, at fiske langs de jævnbundede fiskepladser. Her mener jeg bunde uden variationer i dybden med en gennemsnitsdybde på over 70 cm. Det er pladser jeg kalder trækpladser/motorveje. Her skal man ramme havørreder på vej fra a til b. Derudover skal de være sultne og lige have lyst til det man har for enden af linen. Plus de ukendte grunde i tilfældighedernes spil. Det svarer til at spille lotto. Heldet opsøges bedre og mere effektivt der hvor tankstationen er. Der hvor havørrederne er inde for at spise.
Lavvandspladserne med variationerne i dybden.
Guidet lystfiskeri på Bornholm om vinteren
Du kan altid blive guidet af mig når jeg er på Bornholm om vinteren. Du kan blot kontakte mig her: Kontakt…
Det er utrolig vigtigt at du skriver måneder før du skal afsted. Jeg har oftest forudbestilte ture booket af folk, som afventer perioden jeg ankommer til øen. Min tid er derfor ofte knap – guidemæssigt. Den resterende tid bliver brugt på mit arbejde med siden om lystfiskeri på Bornholm om vinteren og under resten af året: Lystfiskeri Bornholm…
En online guide du kan benytte, hvis du ikke vil bruge penge på en guidet tur. Jeg har lavet den netop så du kan finde fiskene rundt om øen selv.
Rigtig god fornøjelse.
Jari – Lystfiskeri Danmark.
