Lystfiskeri i fremtiden

Lystfiskeri i fremtiden – logisk og teoretisk set
Lystfiskeri i fremtiden kan ende med at afhænge af penge. Mere end det gør i forvejen vel at mærke. Hvis havet omkring Danmark ender med at dø, så er der ikke meget andet tilbage end søer, moser, åer og put and takevande. Men åerne dør til en vis grad også hvis havet dør, mest når der er tale om laks og havørreder, som begge er afhængige af havet og for havørredernes vedkommende, også fjordene.
Både laks og havørreder feder sig op og samler kræfter ude i saltvandet. Nogle havørreder og laks “rejser” udenlands. F.eks. til Grønland og Østsverige m.m. Netop de fisk kunne være nøglen til overlevelse eller fortsat liv i de danske åer teoretisk set.
Hvis alt ude omkring Danmark dør, så kan der kun fiskes i søer og åer og som man ved med mennesker, så kan de få fiskevands-ejere der er nærmest sætte de priser de vil, hvilket vil ske og prisen vil være høj.
Et lille håb
Temperaturen stiger og der udledes skidt i vandet som aldrig før. Men… Hvis man skal tro dem der har styr på klimaet, så bliver der også væsteligt koldere længere ude i fremtiden. Her vil tingene logisk set blive bedre.
Udledningen af kvælstoffer m.m. forsøges reduceret og vi må håbe på, at de politikere der siger de vil gøre noget også en dag gør det.
Menneskerne der lystfisker
I dag er lystfiskeri muligvis den største hobby i landet. Det betyder at der investeres for milliarder i fiskegrej hvert år. Når der er penge i fiskegrej, åbnes flere døre til en ny verden. En verden med lystfiskere der betales for at fiske for at reklamere for et brand indenfor grej og udstyr. En verden som derfra handler om at blive set og hørt som ambassadør for brandet. Reklamer indenfor fiskegrej er sjældent ærlige og det fiskegrej vi har i Danmark, specielt når det kommer til fiskestænger og fiskehjul, er sjældent pengene værd. Men at være ambassadør for et brand betyder at man er den del af noget, og i mange danskeres øjne, er man derfor også mere som person end man før var.
Man vælger derfor ofte også at tro på en der er ambassadør, fordi de må da have styr på det, når nu et brand har hyret vedkommende, men det er desværre alt for ofte kun teori. Der pyntes på sandheden og oftere end man skulle tro, lyves der bevidst for at sælge.
Lystfiskeriet er kommet på internettet og det har ødelagt troværdigheden og romantikken langt hen ad vejen.
Lystfiskeri i fremtiden bliver kun værre. Både når det kommer til miljø, men også menneskers sammenspil med hobbyen og forretningen deri. Logisk og teoretisk set.
At fiske for at kunne slå en fangst op på instagram og facebook, er for mange blevet mere end selve naturoplevelsen, fangsten og hobbyen.
Lystfiskeri i fremtiden – en mulig sygdom
De perfekte billeder og historierne om hvor mange og store fisk man har fanget, bliver mere og mere oppustede og usande. Nettet flyder med tal og størrelser, som langt fra stemmer overens med det man ser på billederne. Før i tiden var det en sjov ting at lystfiskere fortalte lystfiskerhistorier, men nu har løgnene taget overhånd og er blevet til en folkesygdom. Mest fordi man skal præstere og vise at man kan, at man er noget og nogen.
I dag er det populært at oploade videoer på youtube og fortælle om fiskegrej. Ofte det fiskegrej man vil sælge, men som ikke nødvendigvis er det bedste. Vi danskere er ikke gode til at sortere, til at sætte spørgsmålstegn, faktisk er vi de nogle af de værste lemminger i Europa. Vi æder alt råt og tror på det bedste i folk. På grund af det, er her flere individer som forklæder sig som værende venlige, som udnytter det faktum til fulde. Mange af dem er danskere… Danskere i alle aldre…
Hvad kan man så gøre ved det? Kan man ændre lystfiskeri i fremtiden til at være bare lystfiskeri og ikke en pengemaskine.
Svaret i en stor skala er desværre nej. Personligt og individuelt er svaret derimod ja. Man kan sige nej til udviklingen.
En af de værste ting der er kommet frem i nyere tid er lystfiskere der promoverer at de har hjulpet nogen. Hjulpet nogen som ikke har det godt i dagligdagen… Eller at de med billeder og videoer viser at de har samlet plastik op ved vandet og har hjemtaget det. Altsammen godt, men når man gør det for at dele at man har gjort det, er det intet andet end markedsføring og selvpromovering. I bund og grund udnyttelse af folks tillid. Både dem man hjælper og dem man markedsfører sig overfor.
Hvis man virkelig vil hjælpe nogen eller gøre en god gerning i det hele taget, så gør man det uden at kræve likes, støtte og skulderklap på sociale medier.
Er der en anden måde at være lystfisker på?
Ja, det er der. Hold dig væk fra alt der hedder lystfiskeri på sociale medier. Tag ud og fisk, nyd det, nyd naturen og nyd smagen af de lækre friskfangede fisk.
Lystfiskeri Danmark
Læs lignende artikel: Lystfiskerturisme…
