Kutterture fra Hirtshals

Kutterture fra Hirtshals – dagsture fra 4-12 timer
Kutterture fra Hirtshals efter torsk kan bookes året rundt. I sommersæsonen er der både mulighed for godt makrelfiskeri, såvel som det spændende og ofte givende torskefiskeri.
Som lystfisker kan man også være heldig at fange velsmagende bifangster såsom kuller, lyssej/lubbe, mørksej/gråsej, lange, fjæsing, hornfisk, knurhane samt diverse fladfisk. Der hvor bifangsterne eller bi-arterne ikke længere kun er bifangster, er under sejlturene til Det gule Rev. Når der sejles til Det Gule Rev er artsdiversiteten en ganske anden og endnu mere alsidig. Ofte er turene dertil også lig med større fisk. Læs mere om de forskellige ture her: Turene…
Man behøver ikke at være en garvet lystfisker for at kunne fange fisk undet turene. Alle kan være med. Alle billederne du ser i denne artikel er fra en 4-timers tur. Turen gav de 12 lystfiskere ombord lige under 200 torsk, en del makreller, samt lyssej, hornfisk og knurhaner.
De hyggelige og oplevelsesrige ture på havet, giver anledning til socialt samvær med ligesindede – familien og f.eks. vennerne i naturens tegn. De konstant sultne og meget nysgerrige måger, er på sin vis ret charmerende og yndefulde når de hænger i den opadgående luft, kreeret af kutterens fremdrift. I perioder ses sulen dykke, som en pil mod havets overflade og forsvinde i et kalkuleret, men kraftfuldt plask.
Service om bord
Ombord gives en hjælpende hånd til alle lystfiskende deltagere. Det kunne f.eks. være:
- Udlejning af endegrej og fiskeudstyr.
- Landing af større fisk.
- Rensning og filetering af fisk.
På nogle ture skal der betales 10 kr. for hver fisk man ønsker renset eller fileteret. - Har dæksmanden tid, er der også hjælp at hente til sammenfiltrede liner.
- Afkrogning af fjæsinger.
Bookning af kutterture fra Hirtshals
Ønsker man at komme med på kutterture fra Hirtshals kan man booke via. nedenstående hjemmeside. Læs også om hvad der sker hvis turen aflyses på grund af vind og vejr m.m.: Lystfiskerture.dk og booking…
Book eller ring og hør mere på:
Telefontid: 16:00 – 19:00
(+45) 23 26 13 66
Rederi
Telefontid: 08:00 – 16:00
(+45) 40 32 42 77
Overnatning
Overnat i nogle af Vestkystens smukkeste omgivelser på Skiveren Camping. Køretid ca. 30 minutter fra Hirtshals.
Gå f.eks. også til stranden fra campingpladsen på 1-2 minutter og fang havbars, hornfisk, havørred, makrel og fladfisk.
Lej hytter for hele familien eller gruppen i forbindelse med jeres kuttertur m.m.
Læs mere om overnatning på: Skiveren Camping…
Rigtig god tur
Jari P. – Lystfiskeri Danmark.









