Gels Å

Gels Å – lystfiskeri
Gels Å hører til i toppen blandt Danmarks bedste havørredåer. I dag er der også en del laks, samt stallinger og bækørreder i åen. De 2 sidstnævnte fiskearter er begge i en opadgående kurve, når det kommer til antal.
Bredde: Åen er 1 meter det smalleste sted og 15 meter det bredeste sted.
Længde: Det er muligt at affiske flere end 35 km. af åen. mere end det dobbelte hvis man medregner begge sider
Det tager ca. en halv time at køre til Gels Å fra Bredebro Camping og Idrætscenter. Andre spændende strækninger af åen, som man kan købe fiskekort til, ligger typisk alle indenfor ca. 40 minutters kørsel. Den korte køretur kan være et godt alternativ til Brede Å, hvis og såfremt fiskeriet skulle drille deri.
Adgang/fiskekort
Sæsonen løber fra d. 16. april til d. 31. oktober. Begge dage inklusive.
For at fiske i denne ganske spektakulære å i Sønderjylland, skal man både have Statens Fisketegn og et fiskekort til åen.
- Køb: Statens Fisketegn…
- Køb: Fiskekort til åen…
Regler
Det er vigtigt at sætte sig ind i reglerne for lystfiskeriet før man går i gang. Det gælder bl.a. – hvor store fiskene skal være før man må tage dem med hjem og hvilke fiskearter der er fredet samt hvornår m.m..
Læs mere om dem her: Regler…
Det er desuden ikke alle steder man må fiske, se kort over både parkeringsmuligheder og strækninger der må fiskes langs her: Kort…
Fiskeriet og fangstmetoder
Det er både muligt at spinnefiske og fluefiske i Gels Å. Der tages både enorme havørreder og laks med flue og spinner. Den enorme havørred i billedet øverst, er fanget af et velkendt ansigt og en spændende personlighed langs åens bredder, Dennis Flynder Rasmussen. Dennis fisker hovedsageligt med fluestangen langs åen, men har til tider også spinnestangen med. Det gør sig gældende uanset om det er havørrederne eller laksene der skal fanges. Vil man hente lidt inspiration til lystfiskeriet i åen, kan det findes på hans youtubekanal: Se den her…
Skriv evt. Gels å eller Gelsåen i søgefeltet på kanalen.
Gør ikke fiskeriet for kompliceret! Med mindre det er det du ønsker…
Lystfiskeri efter havørreder og laks behøver ikke at være kompliceret. En simpel spinner i str. 3-5 kan gøre det. En prop og orm ligeså.
Skal man hygge sig i afslappet stil, som familie eller andet på tur, kan man sagtens gøre det ved denne skønne å.
Det er vigtigt at have ordentligt udstyr, som f.eks. stærk line, gerne en ny eller meget lidt slidt, da havørrederne og laksene sagtens veje over 10 kg. i Gels Å.
Jo mere tid man bruger på at affiske hvert et hul, hvert høl, hver en pool og jo flere km. af åen man affisker, jo større er chancerne for fangst. Skurmringsfiskeriet i denne å er legendarisk. Kæmper er fanget både lige før og lige efter lysets sidste åndedrag… Ganske som i en anden på listen over Danmarks bedste havørredåer, Karup Å.
Man kan dog sagtens fange både havørreder og laks i Gels Å fra morgen til aften. Det er ikke altid let, men den der leder skal ofte finde og fange…
Gelsåsammenslutningen af 1976
En stor sammenslutning af sportsfiskerforeninger sørger for, at åen forbliver blandt landets bedste. Medlemmerne tæller blandt andet flere sportsfiskere, som har fisket i åen det meste af deres liv. Derfor er det da også der man skal hente alle de informationer, man måske føler man mangler. Er man i tvivl om reglerne m.m. er det bedre at spørge end at tage en chance. Bøden for at fiske ulovligt eller for at hjemtage en fisk man ikke må, ligger i den dyre ende. Ofte vil man også risikere at blive udelukket fra foreningernes åer i en længere periode eller i værste tilfælde, permanent. Medlemmerne og formændene, de fleste ordentlige mennesker, vil gerne dele ud af deres viden og sørge for at du får en god oplevelse ved åen.
Se foreningerne her: Medlemslisten og kontakt…
Jari – Lystfiskeri Danmark
Tilbage til: Bredebro Camping og Idrætscenter…