Geddefiskeri i Danmark

Geddefiskeri i Danmark

Geddefiskeri i Danmark – fakta

Geddefiskeri i Danmark er langt hen ad vejen intet andet end dyreplageri. Ganske som det er med så meget andet lystfiskeri, hvor man ikke fisker for at spise fiskene. Geddefiskeriet er på mange måder henad det værste man kan dyrke.

Alle der fisker meget efter gedder ved, at ca. 50% af gedderne hugger så voldsomt at de indhalerer agnen. Helt ind til og med gællerne. Mange gedder bløder når de genudsættes og hvem ved hvor mange af dem der overlever. Få geddefiskere, hvis nogen…

Derudover er krogene man bruger til geddefiskeriet ret store. De laver store huller og gør stor skade. Det er også fakta.

Hvorfor er det så, at så mange fisker efter gedder i Danmark? Det er der flere grunde til.

Gedden er en fantastisk fisk. Den er vild under jagten på ens agn, den hugger hårdt, den fighter godt og ser frygtindgydende godt ud. Den er nærmest også mytisk.

Det er bare langt fra gode undskyldninger. Vi mennesker er bare vilde med det, vi er vilde med. Og… Er vi vilde med noget, så finder vi på grunde til at gøre det, uanset om det går ud over nogen eller noget. Specielt når det kommer til geddefiskere…

Jeg fisker efter gedder 2-3 gange om året nu. I arbejdsregi, men det er 2-3 gange for meget. Indtil jeg lærer at spise gedden jeg fanger, bør jeg nok helt lade være.

Kan man ikke fiske efter gedder på en ordentlig måde?

Nej, ikke som det ser ud nu. Vi bruger kroge og vi genudsætter gedderne. I dag bruger vi også gedderne til at sælge smarte baits/agn.

At sige at en bestemt agn fangede gedden, er det samme som at sige at man lokkede anden hen med et bestemt stykke brød. Anden havde kommet uanset brødtypen. Gedden have også hugget på noget halvt så dyrt og tusinde gange grimmere.

Geddefiskeri bliver grimmere og grimmere fordi mennesket fylder mere i det.

Jari.


Læs mere om geddefiskeri i Danmark her: Gedden…


error: Content is protected !!